ShippingWatch

Dansk-drevet skib slæbt i havn efter ulykke i Sverige

Det fragtskib, som grundstødte i svensk farvand lørdag morgen, er nu blevet slæbt i havn. Skibet sejler under færøsk flag, men bliver drevet af et nordjysk rederi. To søfolk er under mistanke for at have sejlet i beruset tilstand.

Foto: Kustbevakningen

Et dansk-drevet fragtskib, som lørdag stødte på grund ud for den svenske vestkyst, er nu slæbt i havn.

Skibet Atlantic har ligget stille siden ulykken lørdag morgen. Den russiske kaptajn og overstyrmand blev kort efter tilbageholdt af politiet under mistanke for at have sejlet i beruset tilstand.

Onsdag blev skibet så tømt for olie, inden det blev bugseret i land under opsyn af de svenske myndigheder.

Det danske rederi, som driver skibet, Venus Shipping, var desuden tilstede under bugseringen, oplyser den svenske kystvagt.

"Arbejdet er gået godt. Processen har været sikker og har fulgt bjærgningsplanen," udtaler den ansvarlige medarbejder Johan Eklöf, som fortæller, at der ikke er observeret olieudslip.

atlantic1.jpg

Bugseringen begyndte omkring 12.30 onsdag og varede cirka tre timer. Foto: Kustbevakningen.

Atlantic sejler under færøsk flag og er ifølge IMO's skibsdata ejet af EP Shipping, som har hjemme i Thorshavn. Det bliver dog drevet af nordjyske Venus Shipping.

Rederiets ejer fortalte mandag til ShippingWatch, at det er planen, at skibet nu skal på værft.

To søfolk anholdt efter ulykke med dansk skib

Havareret Safmarine-skib er kommet i havn

Død hund får DFDS til at ændre reglerne på Kanalen

 

Forsiden lige nu

Sirius-sag kan trække ud i årevis: "Det er komplekst"

Tre uger efter det sidste retsmøde venter Sirius Shipping fortsat på en afgørelse i sagen om brud på udlændingeloven. Der kan dog gå flere år, før sagen bliver afgjort, hvis den ender med at blive sendt videre til EU-Domstolen.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Ugen på ShippingWatch bød på flere Maersk-overskifter med kapitalmarkedsdag og nye oplysninger om Hamburg Süd. Samtidig præsenterede J. Lauritzen regnskab, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kom med en markant kritik af sydkoreansk statsstøtte.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere