ShippingWatch

Bulk Invest suspenderet fra Oslo Børs

Bulk Invest, den børsnoterede del af det forhenværende Western Bulk, er nu suspenderet fra børsen i Oslo, imens man venter på en meddelelse fra selskabet.

Den børsnoterede del af det tidligere Western Bulk, Bulk Invest, er netop blevet suspenderet fra børsen i Oslo. Det sker op til en børsmeddelelse fra selskabet.

Bulk Invest har gennem de seneste uger ligget i forhandlinger med en række japanske skibsejere, som Bulk Invest har chartret skibe af på lange kontrakter. CEO i Bulk Invest Jens Ismar kæmper for at opnå nye aftaler med de japanske redere og gjorde det tidligere på ugen klart i forbindelse med Bulk Invests årsregnskab, at uden genforhandlede kontrakter er det et spørgsmål om uger, før Bulk Invest går konkurs.

"Hvis der ikke findes en løsning med de vigtigste kreditorer inden for få uger, overlever Bulk Invest næppe under de nuværende markedsvilkår," oplyste Western Bulk i regnskabet.

Samtidig har selskabet også en anden kamp at forholde sig til, da flere japanske redere er utilfredse med prisen på 42 millioner dollars, som Bulk Invest fik for at sælge datterselskabet Western Bulk Chartering til Kistefos Equity Operations AS. Derfor har rederne fremsat et krav mod Bulk Invest, hvilket CEO Jens Ismar dog tog rimelig roligt, da ShippingWatch talte med ham i sidste uge.

"Vi mener ikke, de kommer nogen vegne med sagen," siger CEO i Bulk Invest Jens Ismar til ShippingWatch og kalder det juridiske påbud "ubegrundet".

ShippingWatch har tidligere beskrevet, hvordan tørlastrederiet Western Bulk blev delt op i to som led i en rekonstruktion. Den sunde del blev købt tilbage af rigmanden Christen Sveaas' investeringsselskab Kistefos og består i dag under navnet Western Bulk Chartering, imens den usunde del, der har lange charterkontrakter på 24 tørlastskibe som kerneforretningen, kæmper for overlevelse under navnet Bulk Invest.

Jens Ismar er CEO i begge selskaber.

Bulk Invest: Vi har få uger tilbage uden en aftale

Bulk Invests CEO undrer sig over japanske krav

Her er det nye Western Bulk

Forsiden lige nu

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Norsk oliefonds sortlistning af rederier for at bruge beaching-værfter, opsigtsvækkende udspil fra ny rederiformand, opjustering i Norden og Skats svar på landsretsdom var blandt ugens tophistorier på ShippingWatch.

Danske skibsofficerer vil undersøge omfanget af sexchikane til søs

Søfartens Ledere vil sætte en ny undersøgelse af sexchikane til søs i gang for at bekæmpe problemet. "Det er et ekstremt tabubelagt område," siger formand Bjarne Cæsar Jensen. Antallet af sager om sexchikane er ganske få hos Søfartens Ledere, 3F og Danske Rederier.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere