ShippingWatch

Norden holder pause med investeringer i tørlast

Et svært tørlastmarked har fået D/S Norden til at justere sin strategi, så der i den kommende periode holdes en pause med investeringerne i forretningsområdet.

D/S Norden justerer nu sin strategi, så der i den kommende periode holdes en pause med investeringerne i forretningsområdet. Årsagen er det svære tørlastmarked, fremgår det af rederiets koncernmagasin "Norden News."

Norden har siden første kvartal reduceret den aktive flåde i tørlast med 15 pct. og vil i den kommende periode ikke aktivt øge eksponeringen mod tørlastmarkedet. Investeringer i flåden er sat på hold i resten af 2014.

Den største negative overraskelse på tørlastmarkedet har ifølge Norden været den globale transport af kul, der efter flere års vækst er ramt af et fald i importen i Kina, Japan og Europa på 3-8 pct. i andet kvartal. Dertil kommer et forbud i Indonesien mod eksport af uforarbejdet nikkel og bauxit.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Martin Badsted, koncerndirektør i Norden, fortalte allerede i forbindelse med halvårsregnskabet til Ritzau Finans, at rederiet havde justeret aktivitetsniveauet til de svagere markedsforhold og havde skåret cirka hver syvende aktive skib væk.

Dette træk var ifølge Martin Badsted et udtryk for, at operatørmodellen var meget svær at tjene penge på for tørlastrederierne, fordi det var relativt dyrt at tage skibe ind på længere perioder, hvilket betød, at spotmarkedet gav et negativt dækningsbidrag fra dag ét.

"Der vælger vi derfor at køre kapaciteten godt ned, for vi kan jo altid køre aktiviteten lidt op igen, hvis markedsforholdene begynder at se bedre ud," fortalte Martin Badsted, der også ved den lejlighed oplyste, at investeringsaktiviteten var sat på hold.

Træhandel steg 7 pct i første halvår

Norden i nyt fremstød i Australien

Mindre danske tørlastredere slår de store

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere