ShippingWatch

Belgisk politi beslaglægger 37 kilo kokain ombord på Ultrabulk-skib

Belgisk politi har beslagslagt 37 kilo kokain ombord på skibet Ultra Daniela, der er på timecharter hos Ultrabulk, men drevet af Orion Bulkers. Skibet kom sejlende fra Colombia. Fire mænd er anholdt.

Arkivfoto. Billedet viser ikke skibet Ultra Daniela. Foto: PR / Ultrabulk

Belgisk politi har gjort et stort kokainfund ombord på skibet Ultra Daniela, der er på timecharter hos det danske rederi Ultrabulk.

I alt er 37 kilo kokain blevet fundet ombord på skibet, efter det ankom til havnen i Gent i Belgien, skriver mediet Nieuwsblad.

Kokainen blev fundet i en sort pose, der var gemt blandt det kul, der blev fragtet ombord på skibet. Det beslagslagte fund har en salgsværdi på gaden på ca. 2,6 mio. euro, skriver mediet.

Ifølge VesselsValue er skibet ejet af tyske AO Schiffahrt, men er på time charter hos Ultrabulk, mens Orion Bulkers er teknisk manager.

ShippingWatch har været i kontakt med Ultrabulk, der bekræfter, at selskabet er blevet orienteret om fundet af kokain ombord på skibet. Men fordi skibet efterfølgende kunne sejle videre, har Ultrabulk ikke fået mere information om hændelsen, lyder det.

Inden ankomsten til Belgien havde skibet senest ligget i havn i Barranquilla, der er en havneby i Colombia.

Ifølge det belgiske medie er fire mænd blevet anholdt i forbindelse med sagen.

Tre af dem havde fået adgang til skibet ved at iføre sig hjelme og jakker med påskriften "North Sea Port," der er navnet på den belgiske havn. Der er tale om to belgierer på henholdvis 36 år og 37 år, samt en 26-årig albaner.

Efterfølgende har politiet foretaget ransagninger i byerne Zele og Anterwerpen, hvor en fjerde mistænkt – en 47-årig belgisk mand – er blevet arresteret. Som en del af eftersøgningen blev der desuden fundet en pistol, 1,7 mio. euro i kontanter, samt 20 kg guld, skriver mediet.

Maersk-skib er standset med stort kokainfund i Mexico

Politiet har fundet 40 kilo kokain i container på Aarhus Havn

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere