ShippingWatch

Nordic Bulk Carriers vender minus til plus i 2017

Tørlastrederiet Nordic Bulk Carriers havde fremgang på både omsætning og overskud i 2017, fremgår det af regnskab. Rederiet har siden 2010 sejlet på Nordøstpassagen.

Tørlastrederiet Nordic Bulk Carriers kommer ud af 2017 med betydelig fremgang på både top- og bundlinje.

Af regnskabet, der netop er blevet offentliggjort via cvr-registret, fremgår en stigning på omsætningen med 77,9 mio. dollars til 176,8 mio. dollars sidste år. For året blev det til et overskud på 4 mio. dollars mod et minus på 916.000 dollars i 2016.

Nordic Bulk Carriers har siden 2010 sejlet på Nordøstpassagen. Sidste år blev det til en aftale med det russiske selskab Arctic Mining Company om transport af kul netop via den rute. Aftalen betød, at rederiets panamax-skibe med en kapacitet på 76.000 dwt vil transportere 30 mio. ton kul årligt fra Tairmyr Halvøen i Rusland, lød det fra rederiet på det tidspunkt.

Flåden består af otte tørlastskibe, hvoraf to er af typen handymax, og de resterende seks er panamax-skibe.

Nordic Bulk Carriers er ejet af børsnoterede Pangaea Logistics fra USA.

Nordic Bulk Carriers får russisk kul-aftale

Nordic Bulks ejer øger overskud i tredje kvartal

Danske Rederier klar til at bringe russisk shippinglov op for EU 

Mere fra ShippingWatch

Noreco skifter CEO: "Vi har underpræsteret væsentligt"

Det norske olieselskab har hverken leveret tilfredsstillende i forhold til sin omstillingsstrategi eller investorerne, lyder det fra bestyrelsesformand Riulf Rustad. Det sker i forbindelse med, at selskabets topchef, David B. Cook, mandag er trådt tilbage.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs