ShippingWatch

Medie: USA-selskab lægger otte skibe i Maersk-pool

Maersk Tankers får yderligere otte skibe i sin Handysize-pool fra amerikanske Diamond S Shipping, der ligeledes har placeret skibe under Nordens vinger.

Det amerikanske produkttankselskab Diamond S Shipping, der kontrolleres af kapitalfondsinvestoren Wilbur Ross, har placeret otte af sine skibe i Maersk Tankers pool for Handysize. Det skriver Tradewinds.

Tilsvarende skal amerikanske Scorpio Tankers, der ejer verdens største flåde af nye øko-skibe, drive otte af Diamonds MR-skibe.

Forleden oplyste danske Norden, at Diamond S ligeledes har lagt otte af selskabets MR-produkttankskibe ind i Nordens Norient Product Pool.

Investorernes interesse i produkttank svigtede Ross

"Vi er taknemmelige for den tillid, de (Diamond S, red.) viser os. Vi ser frem til åben konkurrence med Maersk og Norient," siger Scorpio Tankers' president Robert Bugbee.

Svigtende interesse fra investorer fik Wilbur Ross til at annullere en børsnotering af Diamond S Shipping i New York i begyndelsen af 2014, der af flere blev set som et tilbageslag for den amerikanske investor.

Wilbur Ross: Kapitalfonde vil konsolidere shipping

Gennem selskabet WL Ross & Co kontrollerer Wilbur Ross 32,2 procent af aktierne i Diamond S Shipping. Selv angav han skriftligt i en mail til flere medier som begrundelse, at Diamond S ikke havde behov for pengene og ikke ville udstede aktier i det daværende børsmiljø til en pris per aktie, der ifølge Ross ikke var i overensstemmelse med markedsværdien af flåden i selskabet.

Norient Product Pool udvides med Diamond S

Eliten i produkttank i tæt opløb på indtjeningen

Omkostninger vil dele vandene i produkttank i 2015

Investorer i produkttank slap nådigt gennem 2014

 

 

 

 

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere