ShippingWatch

Nakilat udvider græsk LNG joint-venture

LNG-rederiet Nakilat styrker sit samarbejde med græsk selskab om to LNG-tankere for at fastholde sin position i toppen blandt verdens LNG-rederier.

Foto: Stena

Nakilat, der er en del af den Qatar-baserede shippinggruppe Milaha, har udvidet sit jointventure med det græske shippingselskab Maran Ventures Inc. med to LNG-tankere.

Joint-venturet mellem de to selskaber går tilbage til 2013 og med de to nye LNG-skibe, samarbejder de to selskaber i alt om 13 LNG-tankere, skriver Nakilat i en pressemeddelelse.

"Maran Gas er en velrespekteret kvalitetsoperatør, og vi er glade for igen at bekræfte vores forhold til selsakbet. Trækket styrker båndene mellem de to enheder, og den nuværende aftale giver rum til yderligere ekspansion i fremtiden," siger CEO i Nakilat Abduallh Al Sulaiti i meddelelsen.

Læs ShippingWatch gratis i 40 dage - klik her

De to LNG-tankere bliver leveret fra Sydkorea i løbet af andet halvår i år.

Det seneste regnskab for Nakilat for første halvår i år viste et overskud på 134 millioner dollars svarende til en forbedring af indtjeningen på 10 procent sammenlignet med samme periode sidste år.

"Vi fortsætter med at at fastholde forsvarlige vækstrater. Vi har sænket vores driftsomkostninger, og vores finansielle omkostninger er faldende, fordi vi har tilbagebetalt en del af vores lån," sagde Abdullah Al Sulaiti i forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet for første halvår.

Nakilats flåde af helt eller delvist ejede skibe ligger på omkring 61.

Milaha i flyvende halvår på især offshore 

Nakilat med stærkt første halvår 

Milaha skifter topchef 

Mere fra ShippingWatch

Ugens vigtigste historier på ShippingWatch

En bestemt dag i 2016 kan blive afgørende i Dan-Bunkering-sagen, pres på verdens forsyningkæder får store import-virksomheder til at lede efter alternativer, topchefer ser opsving fortsætte ind i 20'erne, fem Maersk-officerer suspendet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs