Klaveness Combination Carriers bestiller nye skibe

Det norske rederi går i gang med tredje generation af sine særlige kombinations-skibe, som kan sejle med både tank og tørlast.
Foto: PR / Klaveness
Foto: PR / Klaveness

Klaveness Combination Carriers vil bygge tre nye kombinationsskibe i kina.

Dermed går det norske rederi ind i tredje generation af sine såkaldte CABU-skibe, der kan sejle med både tørlast og flydende laster i sine tanke.

Selskabet har lavet en hensigtserklæring med det kinesiske værft Jiangsu New Yangzi Shipbuilding om at bygge de tre CABU III-skibe med forventet levering i perioden fra første til tredje kvartal 2026.

Klaveness Combinatio Carriers regner med at kunne skære 35 pct. af CO2-udledningen med de nye skibe sammenlignet med de første CABU-skibe, som blev bygget mellem 2001 og 2007.

Skibene vil samtidig have en 10 pct. større kapacitet end CABU II serien, og de skal især sejle med kaustisk soda til Australien.

”De her nybygninger er vigtige i forhold til at positionere Klaveness Combination Carriers til den forventede, større import af kaustisk soda til Australien samt til at nå vores ambitiøse mål om at skære CO2-intensiteten med omkring 45 pct. i 2030 sammenlignet med 2018,” skriver Engebret Dahm i en meddelelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også