Nystartet gasrederi flerdobler overskud

Cool Company gik i luften i januar 2022, hvor det blev til et overskud på 15,1 mio. dollar for starten af året.
I samme periode 2023 er nettooverskuddet vokset til 70,1 mio. dollar, og LNG-rederiets topchef forventer mere vækst med kontrakter for nye skibe.
Cool Company har et skib, der fra september skal finde ny charterkontrakt, og derudover er to skibe sat til levering i 2024 og skal på arbejde.
”Det lange marked for moderne LNG-skibe har demonstreret både styrke og stabilitet, hvilket afspejler den langsigtede natur af LNG-markedet og sektorens solide fundament,” skriver topchef Richard Tyrrel i Cool Companys regnskabsmeddelelse.
”For de få ejere med tilgængelig tonnage, herunder CoolCo, har chartererne været ivrige efter at sikre flerårige kontrakter med attraktive rater for ejerne.”
Selskabet oplyser i forbindelse med sit regnskab, at et af rederiets skibe i løbet af perioden er gået i gang med en tre-årig charterkontrakt på 120.000 dollar om dagen.
Cool Company er et joint venture mellem Idan Ofers Eastern Pacific Shipping og norske Golar LNG. Rederiet blev stiftet i december 2021, gik i luften i januar 2022 og blev børsnoteret i marts samme år.
Rederiet lagde ud med at købe otte skibe fra Golar LNG, og det er de sidste af disse skibe, der ventes leveret til Cool Company, når deres nuværende kontrakter udløber til næste år.
Relaterede artikler:
Eastern Pacific og Golar går sammen om nyt LNG-rederi
For abonnenter
Idan Ofer-ejet rederi vil have større spillere i gastank
For abonnenter
Golar og Eastern Pacific sætter beløb på nyt gasrederi
For abonnenter