ShippingWatch

BW Groups ejerandel i Hafnia skrumper

BW Group ejer nu under 50 pct. af aktierne i Hafnia. Spørger man Hafnia-topchef Mikael Skov er udvandingen af ejerandelen dog ikke udtryk for nogen bevidst plan.

BW-Gruppens med Andreas Sohmen-Pao i spidsen har reduceret sit ejerskab af Hafnia. Sohmen-Pao er dog fortsat formand for produkttankrederiet. | Foto: PR-foto BW Group

Singapore-baserede BW Group, som for tre år siden ejede over 65 pct. af Hafnia, ejer nu mindre end 50 pct. af det børsnoterede produkttankrederi.

Der er ingen bevidst plan om, at BW Group, som tegnes af bestyrelsesformanden Andreas Sohmen-Pao, skal ”udvandes”, siger Mikael Skov, CEO i Hafnia til ShippingWatch.

”De (BW Group, red.) er startet højere og har så stille og roligt arbejdet sig længere ned, efterhånden som vi har lavet forskellige ting (aktieudstedelser og opkøb, red.),” siger Mikael Skov.

Er der en bevidst plan om at BW Group skal lade sig aktiemæssigt udvande?

”Overhovedet ikke. Vi slog selskaberne sammen, og så fik de (BW Group, red.) dengang den ejerandel, som de havde,” siger Mikael Skov., der ikke ønsker at kommentere på hovedaktionærens dispositioner i Hafnia-aktien.

I forbindelse med et nyligt salg i maj af 37.600.000 nye Hafnia-aktier valgte BW Group som hovedaktionær ikke at købe nogen aktier, og dermed brød BW Group gennem 50 pct.s grænsen.

BW Group ejer nu 49,2 pct. af Hafnia. Andreas Sohmen-Pao er udover at være formand for BW Group også fortsat bestyrelsesformand i Hafnia.

Fusionerede BW Tankers og Hafnia

Da BW Group tilbage i juli 2018 for alvor købte sig ind i Hafnia, var det da BW Group overtog 36,3 pct. af aktierne i det daværende Hafnia Tankers.

Størstedelen af aktierne blev erhvervet fra BTS, som var et samarbejde mellem de tre fonde Blackstone, Tufton Oceanic og Hartmann. BW Group kom herefter til at eje 43,5 pct.

Opkøbet førte senere i 2018 til en fusion mellem Hafnia Tankers og BW Tankers med Hafnia-navnet som det fortsættende navn. Fusionen var en realitet fra årsskiftet til 2019. Senere i 2019 år blev Hafnia børsnoteret på Oslo Børs og en kapitalrejsning (aktiesalg) blev gennemført.

De (BW Group, red.) er startet højere og har så stille og roligt arbejdet sig længere ned.

Mikael Skov, CEO, Hafnia

I forbindelse med børsnoteringen i slutningen af 2019 øgede BW Group sin ejerandel til over 65 pct. Men siden er den Singapore-baserede hovedaktionærs ejerandel skrumpet med en fjerdedel.

BW Group har ikke købt aktier i forbindelse med den aktuelle ’private placement’ og ejer fortsat 246.106.112 aktier i Hafnia, oplyste Hafnia i en børsmeddelelse den 9. maj.

”Men som en konsekvens af aktieudstedelsen og en stigning i antallet af aktier er BW Group Limited’s aktiepost faldet under 50 pct.-grænsen.” Nærmere bestemt til 49,2 pct.

Inden aktiesalget ejede BW Group 53,2 pct. af Hafnia.

Aktiesalg gav 100 mio. dollar

ShippingWatch har bedt BW Group om en kommentar til udviklingen i shippinggruppens faldende ejerandel i Hafnia.

Normalt vil en storaktionær kunne bevare stærk indflydelse og kontrol i et selskab ved en ejerandel nede omkring 33 pct.

Aktiesalget i Hafnia gjorde, at Hafnia kunne lægge 100 mio. dollar i kassen. Provenuet skal bruges til at ”optimere” Hafnias gældsstruktur.

Hafnia-topchef: Vi står foran det bedste kvartal måske nogensinde

Hafnia henter 100 mio dollar fra aktiesalg og melder om stor fremgang i første kvartal

Hafnia sælger otte tankskibe


Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs