ShippingWatch

United Heavy Lift og dansk konkurrent vil åbne fælles kontorer

Lars Rolners United Heavy Lift har indgået et samarbejde med det danske heavy lift-rederi Ocean7 om at åbne fælles kontorer flere steder i verden. Første kontor bliver i Norge, men allerede nu er nye kontorer i fjernere dele af verden i støbeskeen.

Foto: Bjarke Bo Olsen/Ritzau Scanpix

United Heavy Lift med Lars Rolner og den danske konkurrent Ocean7 vil åbne fælles kontorer flere steder i verden. Det meddeler selskaberne i en pressemeddelelse.

I første omgang åbner de to heavy lift-rederier et fælles kontor i Bergen i Norge. Det vil ifølge rederierne gøre dem i stand til at servicere alle segmenter inden for deres marked og branche og tilbyde kunderne en større og mere alsidig flåde.

"Jeg glæder mig meget over muligheden for at arbejde sammen med Ocean7. Faktisk har vi allerede for år tilbage talt om et samarbejde – og nu gennemfører vi det så omsider i praksis. Norge er et strategisk vigtigt område for os," udtaler Lars Rolner, adm. direktør for United Shipping Group, som er holdingselskabet bag United Heavy Lift.

Kontoret i Norge vil efter planen blive fulgt op af fælles kontorer i USA og Asien.

"Vi betragter dette nye kontor som starten på et verdensomspændende netværk af fælles kontorer sammen med Ocean7. Som det næste planlægger vi kontorer i Asien og USA," udtaler Lars Rolner.

Christoffer Dam Larsen kommer, som tidligere har arbejdet for Superyacht Services og Alex. Birger Grieg og SAL Heavy Lift, er sat i spidsen for det fælles kontor i Norge.

Thorco og Lars Rolners samarbejde kom aldrig op at flyve

United Heavy Lift lader konkurrenterne om at spille med musklerne

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere