ShippingWatch

Höegh LNG trukket ned i andet kvartal

Gasrederiet Höegh LNG fik underskud i et andet kvartal, hvor omkostninger til et skib var med til at trække resultaterne ned. Topchef ser positivt på lng-markedet.

Foto: PR/Höegh LNG

De lovende udsigter for lng-markedet var ikke nok til at sikre sorte tal hos Höegh LNG i årets andet kvartal.

Sæsonmæssige udsving i handelsaktiviteten var sammen med større omkostninger til et skib med til at trække rederiet i rødt i perioden. Det fremgår af regnskabet offentliggjort torsdag.

Topchef og president Sveinung J. S. Støhle ser dog alligevel på markedet for lng, hvor efterspørgslen også i den forgangne periode har været stigende.

"Jeg er meget glad for at se, at lng-markedet fortsætter sin hurtige vækst ved at gå frem med 16 pct. i første halvår af 2019, hvilket er drevet af fortsat skifte fra kul til gas og rigeligt LNG-udbud, der er tilgængeligt til meget konkurrencedygtige priser på tværs af markedet," siger topchefen i regnskabet, der ser udviklingen afspejle sig i, at Höegh LNG har gjort fremskridt på "alle FSRU-projekter, hvor selskabet allerede er valgt som FSRU-udbyder eller har vundet eksklusivitet".

"Dertil er selskabet involveret i forhandler, og forretningsudviklingsaktiviteter, der sigter mod at se hele sin flåde af FSRU's på langvarige FSRU-kontrakter ved udgangen af 2021."

For Höegh LNG blev det i andet kvartal til et underskud på 3,6 mio. dollar, hvilket var en tilbagegang fra et plus på 7,8 mio. dollar på samme tid sidste år. Det skete, selvom omsætningen lå i omtrent samme niveau som sidste år med 75,5 mio. dollar for perioden.

Kvartalet var netop påvirket af omkostninger til skibet Höegh Gallant, der var i dok i perioden, hvilket påvirkede rederiets opex-omkostninger.

Derfor ligger resultaterne også under forventningerne, Clarksons havde på forhånd, lyder det i en kommentar til regnskabet. Rederiet har dog gjort fremskridt i at sikre sig FSRU-kontrakter, noterer Clarksons sig.

I regnskabet melder Höegh LNG desuden om, at man netop har indgået en såkaldt sale-and-leaseback-aftale med China Construction Bank Financial Leasing. Den 12 år lange aftale er på op til 206 mio. dollar og omfatter nybygningen Höegh Galleon, der bliver leveret i år.

Gasrederi venter stigende marked for LNG

Flex LNG-chef efter nyt tab: "En kold spand vand"

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere