ShippingWatch

Andreas Sohmen-Pao bliver ny bestyrelsesformand i Epic Gas

Epic Gas, som BW Group nu ejer hovedparten af, udpeger Andreas Sohmen-Pao som ny bestyrelsesformand. Gasrederiet præsenterer samtidig et underskud i første kvartal.

Foto: BW Group

Andreas Sohmen-Pao indtager pladsen som bestyrelsesformand i Epic Gas, som BW Group har købt en andel på knap 83 pct. i.

Det annoncerer Epic Gas i en meddelelse i forlængelse af gasrederiets ureviderede kvartalsregnskab, som kan læses her.

"Det er med stor fornøjelse, at bestyrelsen i Epic Gas udpeger Andreas som vores nye bestyrelsesformand. Andreas bringer uovertruffen industrividen og indsigt med sig og vil være et enormt aktiv som leder af bestyrelsen," udtaler Epic Gas' CEO Charles Maltby, som indtil nu også har haft posten som bestyrelsesformand.

Esben Poulsson er desuden udpeget som uafhængig non-executive director med øjeblikkelig virkning.

BW Group køber stort op i Epic Gas

Et beskedent underskud

En høj udnyttelsesgrad og en vækst i omsætningen på mere end tre pct. til trods kom Epic Gas ud af første kvartal med et underskud på 0,3 mio. dollar før skat. Det er dog en forbedring på 2,4 mio. dollar sammenlignet med sidste år, fremgår det af regnskabet

Omsætningen for kvartalet lød på 39,6 mio. dollar, og det gav et justeret driftsresultat før afskrivninger (ebidta) på 11 mio. dollar, svarende til en fremgang på 30 pct. mod samme periode af 2018.

Epic Gas har desuden chartret to LPG skibe i henholdsvis første kvartal og maj måned, og gasrederiet brygger også på planer om at købe fire second-hand skibe.

"De nye initiativer positionerer Epic Gas til at drage fordel af de forbedrede markedsvilkår for LPG-shippingmarkedet, som inkluderer, at de globale LPG-voluminer til søs forventes at overstige 100 mio. tons inden for de næste 18 måneder med en vækstprognose på 9 pct. for 2020," udtaler Charles Maltby i regnskabet.

Sohmen-Pao-familien overtrumfede Maersks bud på Hafnia

I segmentet af mindre skibe forventer Epic Gas også, at flådetilvæksten vil være begrænset i de kommende par år. Charles Maltby udpeger også "en voksende pool af ophugningskandidater" fra aldrende skibe og en øget aktivitet i second-hand markedet som potentielle vækstdrivere.

Epic Gas kontrollerer en flåde på i alt 40 skibe efter at have chartret de to LPG-skibe på henholdvis 7.500 og 9.500 cbm ind i løbet af året.

"Skibsredere elsker lyden af champagneflasker der knuses mod skibet"

BW Group har solgt sin kemikalietankflåde

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere