ShippingWatch

Medie: Diamond S også på vej ind i konsolideringsspil

Det amerikanske produkttankrederi Diamond S lurer også på konsolideringen i industrien og har hyret en finansiel rådgiver til at undersøge fremtidsudsigterne, skriver Tradewinds.

Diamond S, der er skabt af den tidligere shippingmagnat og nuværende amerikanske handelsminister Wilbur Ross, er i gang med at undersøge mulighederne for at tage del i konsolideringen i produkttank.

Ifølge en kilde Tradewinds har talt med, har Diamond S fået tilknyttet det finansielle rådgivningshus Moelis & Co, som skal undersøge mulighederne fra salg eller fusion af Diamond S. Det sker, fordi de institutionelle investorer bag rederiet er på vej ud.

Det er især selskabet WL Ross & Co, der er grundlagt af Wilbur Ross, der vil ud af aktiviteterne i shipping.

Nyheden om udviklingen i Diamond S, som tidligere er blevet nævnt af analytikere som en oplagt spiller i en konsolidering i produkttank, kommer få dage efter en anden stor historie fra produkttankverdenen.

Mandag i denne uge meddelte BW Group, at selskabet har købt en stor aktiepost i danske Hafnia Tankers. Et træk, som flere peger på, på sigt kan føre til en reel fusion af de to selskaber og skabe en markant produkttankspiller måske med base i København.

Mikael Skov: Nyt opkøb styrker fokus på børsnotering

Nyt opkøb kan gøre Danmark til centrum for produkttank

BW Group køber op og ejer nu knap halvdelen af Hafnia Tankers

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere