ShippingWatch

Avis: Celsius køber fire produkttankskibe fra Kirk Kapital

Det er danske Celsius Shipping, der står til at købe fire af de produkttankskibe, Kirk Kapital for nylig har sat til salg. Det skriver TradeWinds.

Foto: Kirk Kapital

Celsius Shipping er ifølge TradeWinds køber af fire af de fem produkttankskibe, som Kirk Kapital tidligere på året satte til salg.

Det skriver avisen med henvisning til flere kilder, der oplyser, at Celsius Shipping vil købe to MR-tankere og to Handysize fra Kirk Kapital. Celcius Shipping vil ikke kommentere historien over for TradeWinds.

Det er kun få uger siden, at Kirk Kapital meddelte, at investeringsselskabet ejet af efterkommere til Legos grundlægger ville trække sig helt fra shipping.

Siden er det rygtedes i markedet, som også ShippingWatch kunne fortælle, at to skibe var blevet solgt til Norden. Kirk Kapital har ikke bekræftet køberen af skibene, men over for ShippingWatch bekræftet, at to ud af fem skibe er solgt.

Beslutningen om at trække sig fra shipping for Kirk Kapital kom efter flere år med underskud for skibene.

Over for ShippingWatch understregede CEO Kim Gulstad i forbindelse med nyheden om salget, at beslutningen er truffet som del af en strategisk gennemgang af investeringerne.

"Vi vurderer, at det rigtige for Kirk Kapital fremadrettet dels er at opbygge en portefølje af minoritetsposter i mellemstore skandinaviske virksomheder og dels en portefølje af mere finansielle produkter. Og i lyset af det falder vores skibsaktiviteter lidt udenfor, så det er egentlig det, der ligger til baggrund."

ShippingWatch har uden held forsøgt at få en kommentar fra Celsius Shipping.

Norden nævnes som køber af Kirk-skibe 

Kirk Johansen-familien vil ud af shipping 

 

Mere fra ShippingWatch

ECSA kræver flere tiltag til bekæmpelse af pirater i Guineabugten

Den danske fregat Esbern Snares ildkamp mod formodede pirater i Guineabugten kalder på yderligere fokus på sikkerheden i området, mener ECSA. Ifølge den danske forsvarsminister, Trine Bramsen, kom det som en overraskelse, at formodede pirater ville gå til angreb på krigsskibet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs