ShippingWatch

Sovcomflot ud af 2017 med massivt underskud efter "et af de værste år"

Tankrederiet Sovcomflot afleverede et stort underskud som resultat af 2017. Ledelsen kalder året for et af de værste i de seneste årtier i det konventionelle tankmarked.

Foto: Sovcomflot

Tankmarkedets problemer slog særligt hårdt igennem hos russiske Sovcomflot.

Det statslige russiske rederi fik et underskud på 113 mio. dollars, en markant forværring af et overskud på 206,8 mio. dollars i 2016. Omsætningen i rederiet voksede til gengæld i samme periode med 3,4 pct. til 1,43 mia. dollars. 2017 var det værste år for det konventionlle tankmarked de sidste 25 år med forhold på linje med dem tilbage i 2011 og 1992, skriver rederiet.

Fragtraterne var nede med næsten 50 pct., noterer CEO for Sovcomflot Sergey Frank i regnskabet. Han noterer dog, at rederiet fulgte sin strategi til trods for de svære forhold.

Sovcomflots voksende industriportefølje (offshore services og transport af gas) gjorde os i stand til at forblive profitable på driften," siger han og noterer, at omsætningen for Sovcomflots timecharter ækvivalent i offshore og gas steg med 48,7 pct. sidste år fra 17,4 pct. året forinden.

"Gruppens robuste forretningsmodel har vist vores evne til at håndtere lavpunktet i shippings cyklus."

Sergey Frank hæfter sig desuden ved, at rederiet i det forgangne år besluttede, at næste generation af selskabets aframax-isklasseskibe skal sejle på LNG. De seks skibe bliver leveret mellem tredje kvartal i år og første kvartal næste år.

Nu sejler skibe nord om Rusland om vinteren uden hjælp

Lave tankrater sender Sovcomflot i rødt

Sovcomflot til russisk minister: Sikkerheden skal forbedres i Arktis

 

Forsiden lige nu

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere