ShippingWatch

Korea Line bestiller nye tankskibe hos storværft

Korea Line har lagt en ordre på to nye skibe hos landets største værft Hyundai Heavy Industries og vil undersøge yderligere samarbejde med sydkoreanske værfter.

Foto: Lee Jin-man/AP/POLFOTO/arkiv

Sydkoreanske Korea Line har bestilt to supertankskibe, VLCC'ere, hos landets største værft Hyundai Heavy Industries, skriver det koreanske nyhedsbureau Yonhap.

Ordren har en værdi på 173 mio. dollars, og skibene skal bruges til at transportere olie for GS-Caltex Corp., som er det andetstørste raffianderi i Sydkorea. For nylig indgik de to parter en langtidsaftale.

De to nye tankskibe er formentlig de første i rækken af flere i forbindelse med Korea Lines udvidede samarbejde med sydkoreanske værfter og rederiets strategi om at udvide sin forretning ud over transport af råolie.

For nylig vandt Korea Line Corporation en 25-årig kontrakt på fragt af jernmalm for den brasilianske minegigant Vale på et milliardstort beløb. Med kontrakten skal rederiet transportere jernmalm fra Brasilien til Kina. I oktober 2017 bestilte rederiet to skibe på 325.000 dwt for 164 mio. dollars, som skal sejle den nye kontrakt.

Sydkoreansk rederi vinder milliardkontrakt for Vale 

Nyt koreansk container-rederi på tærsklen til top 20 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs