ShippingWatch

Kæmpeterminal i USA kan spare raffinaderier tid og penge

Ifølge skibsmægleren Braemar vil ny mulighed for at laste olie ombord på VLCC'ere ved den amerikanske golf forsimple eksport af olie og reducere omkostninger, ventetid og også behovet for tradere, skriver Bloomberg.

VLCC-tankskib. PR-foto: DHT Holdings | Foto: DHT

En ny mulighed for at laste olie ombord på de helt store olietankskibe i den amerikanske golf kan reducere tid og omkostninger, men også afhængigheden af tradere for asiatiske raffinaderier.

Det vurderer skibsmægleren Braemar ACM, skriver Bloomberg.

Årsagen er, at de helt store skibe nu kan blive lastet på amerikansk område via dybvandsterminalen, som er opereret af Louisiana Offshore Oil Port (LOOP).

Ifølge Bloomberg er terminalen den eneste i USA, som er i stand til at håndtere de store tankskibe. I sidste måned sejlede den første fuldt lastede supertanker herfra med kurs mod Kina.

Den største gevinst for asiatiske købere kan imidlertid være købernes mulighed for at skære tradernes margin ved at benytte LOOP.

Annop Singh, analytiker hos Braemar ifølge Bloomberg.

Ifølge Braemar kan muligheden for eksport via de store skibe ramme traderne og deres rolle som mellemmænd i handler, hvor asiatiske raffinaderier køber amerikansk olie, og som til tider omfatter, at flere mindre skibe skal transportere olien ombord på større skibe på havet.

Udover omkostnings- og tidsmæssige fordele "kan den største gevinst for asiatiske købere imidlertid være købernes mulighed for at skære tradernes margin ved at benytte LOOP. Det skyldes, at de fleste købere af amerikansk olie i Asien tager leverede tønder fra tradere, som traditionelt har været bedre til at håndtere shippinglogistik," lyder det fra Annop Singh, analytiker hos Braemar ifølge Bloomberg.

Dog er det usandsynligt, at traderne helt mister deres forretning, vurderer mægleren, som forventer, at der i snit kun vil være en til to VLCC'ere om måneden, som vil sejle fra LOOP's terminal.

LOOP-terminalen blev ombygget sidste år til at kunne håndtere de store tankskibe, mens andre amerikanske havne stadig ikke har dybgang nok til at servicere skibene.

Kæmpeterminal kan give amerikansk olieeksport et løft 

Røkkes Ocean Yield køber fire supertankere

Pareto: Aktienedtur gør tørlast-rederier attraktive 

Mere fra ShippingWatch

Maersk løfter sløret for design af metanolskibe

I fem år har Maersk arbejdet på at udvikle et nyt skibsdesign, som skal øge energi-effektiviteten i flåden med 20 pct. Otte skibe, der efter planen skal sejle på grøn metanol fra 2024, bliver de første.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs