ShippingWatch

Dubai-rederi vil fordoble sin flåde

Kemikalietankrederiet Gulf Navigation vil fordoble sin flåde inden andet kvartal af 2020, lyder det i forbindelse med regnskabet.

Dubai-rederiet Gulf Navigation, hvis flåde primært består af kemikalie- og olietankskibe, vil via en kapitaludvidelse udvide sit antal af skibe, så flåden inden andet kvartal af 2020 er fordoblet til i alt 20 skibe.

Det fremgår af en regnskabsmeddelelse fra rederiet, der er blevet offentliggjort onsdag i denne uge.

Kapitalrejsningen blandt aktionærerne, der pågår i perioden 11. til 22. februar, har det mål at nå 1 mia. AED (United Arab Emirates dirham), svarende til 1,6 mia. kr.

"Selskabet har understreget, at de finansielle afkast fra "rights issue" vil blive brugt til at understøtte dets strategiske plan om at øge sin flåde til 2020 inden 2020 med det formål at imødekomme den stigende efterspørgsel efter petroleumsfragt og petrokemiske produkter, der er blevet erklæret af et en række af de førende olieselskaber i regionen som Adnoc og Saudi Aramco," lyder det i meddelelsen.

Tilbagebetalt gæld

Ifølge rederiet steg bruttooverskuddet med 7 pct. i 2017 til 49 mio. AED (79,6 mio. kr.) i et år, hvor man har formået at reducere driftsomkostningerne med 5,5 mio. AED (knap 9 mio. kr.) gennem en intern restrukturering.

I løbet af 2016 formåede selskabet at tilbagebetale og omlægge gælden samt at "løse juridiske problemer gennem finansielle allokeringer," hvilket gav en efterfølgende nettoindtjening på 136,6 mio. AED (221,9 mio. kr.)

I 2017 faldt resultatet til 40,7 mio. AED (66,1 mio. kr.) som følger af tilbagebetalinger, lyder det i meddelelsen.

Gulf Navigation har en flåde bestående af kemikalie- og olietankskibe, offshoreskibe samt services inden for marine- og skibsreperationer.

Kriseramt Dubai-tankreder fik lidt finansiel luft

Eksport fra arabiske raffinaderier trækker UACC

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere