ShippingWatch

Avance Gas presset af flådevækst og svag amerikansk eksport

Raterne tog et dyk for gasrederiet Avance Gas i tredje kvartal i forhold til tidligere på året. Global flådetilvækst og lavere amerikansk LPG-eksport får skylden.

Foto: Avance Gas

Det norske gasrederi Avance kommer svagere ud af årets tredje kvartal, end hvad tilfældet var tidligere på året.

Ifølge regnskabet fra gasrederiet blev indtjeningen præget i negativ retning af et svagt fragtmarked, som er præget af den globale flådetilvækst i gassegmentet samt en reduceret amerikansk eksport af LPG i perioden.

De gennemsnitlige TCE-rater for flåden landede i kvartalet på 7.524 dollars om dagen, hvilket var en reduktion på næsten 5000 dollars i forhold til niveauet på de 12.445 dollars, indtjeningen tilsvarende lød på i andet kvartal,

Dengang havde Avance Gas et samlet nettounderskud på 11,1 mio. dollars, og i tredje kvartal øges minusset til 17,8 mio. dollars.

Resultatet er dog væsentligt forbedret i forhold til samme periode sidste år. Her tabte rederiet 60,7 mio. dollars.

Venter stigende eksport

Trods det svage fragtmarked ser rederiet tegn på bedre eksport af LPG fra USA på den længere bane.

"Fragtmarkedet vendte i starten af august og er siden gradvist forbedret, støttet af øget LPG-eksport fra USA. Kapacitetsbegrænsningerne i Panamakanalen bidrager også positivt til ton miles og flådeudnyttelse. Med en fortsat vækst i USA's skiferolie og gasproduktion forventer vi, at USA's eksport af LPG vil vokse, hvilket understøtter en fortsat forbedring af fragtraterne," lyder det i regnskabet.

Ved udgangen af kvartalet var ordrebogen på 29 skibe, hvoraf 12 skibe efter planen vil blive leveret inden udgangen af 2018. De resterende bliver leveret i løbet af de kommende tre år.

Avance Gas forudser hårdt marked ind i 2018

Ackermann tvivler på endnu en guldæra for store gasskibe

Avance Gas opnår mindre fremgang i første kvartal

 

Forsiden lige nu

Sirius-sag kan trække ud i årevis: "Det er komplekst"

Tre uger efter det sidste retsmøde venter Sirius Shipping fortsat på en afgørelse i sagen om brud på udlændingeloven. Der kan dog gå flere år, før sagen bliver afgjort, hvis den ender med at blive sendt videre til EU-Domstolen.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Ugen på ShippingWatch bød på flere Maersk-overskifter med kapitalmarkedsdag og nye oplysninger om Hamburg Süd. Samtidig præsenterede J. Lauritzen regnskab, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kom med en markant kritik af sydkoreansk statsstøtte.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere