ShippingWatch

Skibsejer hæver mål til køb af 100 feeder-skibe

MPC Container Ships håber på at købe op til 100 feeder-skibe, fortæller den nystiftede skibsejers formand til International Financing Review. Det ultimative mål er samtidig en børsnotering i New York.

Den nystiftede skibsejer MPC Container Ships har trods sin korte levetid allerede gjort sig bemærket med flere opkøb i feedermarkedet.

Siden selskabet blev oprettet af den tyske kapitalforvalter MPC Capital i april, har selskabet opkøbt 23 feederskibe. Men ambitionerne rækker til meget mere end det.

Bankerne har ikke været så aktive sælgere, som myndighederne havde regnet med - og som vi havde regnet med - men det kommer til at ændre sig"

Ulf Holländer, formand, MPC Container Ships
Formand Ulf Holländer siger til International Financing Review, at målet er at nå op på 100 feederskibe. Skibsejeren har tidligere meldt ud, at målet er at nå 50 skibe i år. Men det langsigtede mål er altså at købe det dobbelte.

Det skyldes især, at de tyske banker, som har overtaget mange skibe fra nødlidende redere de seneste år, nu er klar til at sælge.

"Der er et enormt potentiale," siger Ulf Holländer i en artikel, som er bragt i flere medier onsdag.

"Bankerne har ikke været så aktive sælgere, som myndighederne havde regnet med – og som vi havde regnet med – men det kommer til at ændre sig. De er i stigende grad klar til at tale med os. Deres attitude i forhold til at løse problemerne har helt klart ændret sig," siger han.

MPC Container Ships er noteret i Oslo og har investorer fra Norge, England og USA. I september hentede selskabet yderligere 100 mio. dollars til køb af skibe via et obligationslån.

Det ultimative mål er ifølge Ulf Holländer at blive børsnoteret i New York.

Ny feeder-ejer henter flere penge i Norge

Nyt rederi kan købe op til 50 containerskibe i år

Opkøber af feederskibe slår til igen

Forsiden lige nu

J. Lauritzen mister vicechef for tørlast

J. Lauritzen mister sin næstkommanderende i Lauritzen Bulkers, Claus Stahl, der har sagt sit job op. Han skifter senere på året til en stor dansk tørlastmægler. Dermed er den daglige ledelse af Lauritzen Bulkers skåret fra tre til én person på et år.

Seneste Container

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere