ShippingWatch

Stort våbenfund i Maersk-container i Nigeria

En container fra Maersk Line er blevet brugt til at smugle AK47-rifler fra Tyrkiet til Nigeria. Riflerne blev opdaget af nigerianske toldere i sidste uge, og rederiet skal nu svare på spørgsmål. Maersk Line oplyser, at man samarbejder fuldt ud med myndighederne.

Foto: Thomas Borberg/POLFOTO/arkiv

De nigerianske toldmyndigheder har gjort et stort våbenfund i en container, som tilhører det danske rederi Maersk Line.

Våbnene blev opdaget af toldere 22. januar, da de stoppede en lastbil, som var på vej ud af havnen i hovedstaden Lagos.

Maersk Line vil altid samarbejde åbent og proaktivt med alle de relevante myndigheder"

Maersk Line om sagen i Nigeria
Der er tale om i alt 661 rifler af mærket AK-47, som er forsøgt smuglet ind i Nigeria fra Tyrkiet via Spanien.

Myndighederne har nu bedt Maersk-gruppen og APM Terminals, som driver Apapa-terminalen i Lagos, om at møde op for at svare på spørgsmål. Det skriver lokalmediet Vanguard News, mens Maersk Line bekræfter historien over for ShippingWatch.

"Maersk Line samarbejder fuldt ud med de nigerianske myndigheder og har informeret de relevante tyrkiske myndigheder om hændelsen," oplyser rederiet i en mail.

Hvor de semi-automatiske rifler kommer fra er endnu uvist. Tre officerer, tilsyneladende fra den nigerianske hær, er mistænkte i sagen og har nu meldt sig selv til politiet, skriver Vanguard News.

Lastet i Tyrkiet

Containeren blev første gang lastet på skibet Maersk Bintan i havnen Ambarli i Tyrkiet, hvorefter den blev sejlet til Algeciras i Spanien. Her blev den omlastet til skibet Summer E, som bliver chartret af Maersk Line, og sejlet til Apapa-havnen i Lagos.

Maersk Line oplyser, at forseglingen på containeren har været intakt under hele rejsen, og at der derfor ikke er noget, som tyder på, at våbnene er kommet ombord undervejs. Containeren gennemgik samtidig alle de nødvendige toldprocedurer.

Ifølge de officielle dokumenter var der døre af stål i containeren, som altså også viste sig at gemme på rifler.

"Maersk Line accepterer ikke illegal last. Som et globalt rederier stoler Maersk Line på, at vores kunder opfylder deres lovmæssige forpligtelser, og derfor er det afgørende, at vi får de korrekte informationer fra kunderne," oplyser rederiet til ShippingWatch.

"Maersk Line vil altid samarbejde åbent og proaktivt med alle de relevante myndigheder, når der er mistanke om illegale aktiviteter, en hændelse eller undersøgelse," lyder det.

APM Terminals får grønt lys til Afrikas største terminal

Nigerias hær har befriet kapret Maersk Line skib

Maersk Line bliver undersøgt i ny kartelsag

Mere fra ShippingWatch

Ugens vigtigste historier på ShippingWatch

En bestemt dag i 2016 kan blive afgørende i Dan-Bunkering-sagen, pres på verdens forsyningkæder får store import-virksomheder til at lede efter alternativer, topchefer ser opsving fortsætte ind i 20'erne, fem Maersk-officerer suspendet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs