ShippingWatch

Drewry: Pris på containere sætter bundrekord

Lav efterspørgsel sammen med faldende produktions- og materialeomkostninger rammer nu containerbranchens leverandørkæde og sender prisen på nye containere ned på rekordlave niveauer. Prisen ventes ifølge Drewry at dykke yderlige i 2016.

Foto: Maersk PR

Det nedslående marked for containertransport sætter sammen med lavere materiale- og produktionsomkostninger nye bundrekorder for prisen på nye containere. Det skriver analysehuset Drewry i sin årlige Container Census-rapport, som netop er udkommet.

Prisen for at bytte en gammel tyvefodscontainer til ny lå således ved slutningen af 2015 på 1.450 dollars pr. CEU (capital equipment unit) mod 1.900 dollars året før, skriver Drewry.

Og prisfaldet på de nye containere er fortsat ind i 2016.

"Nogle af de seneste prisfald skyldes den svagere globale økonomi og den lavere handelsefterspørgsel. Drewry spår et yderligere muligt fald i den gennemsnitlige pris i 2016, hvor prisen kortvarigt var nede på 1.300 dollars i andet kvartal," skriver Andrew Foxcroft, Drewrys chefanalytiker for containerudstyr.

Ved udgangen af 2015 havde den globale containerflåde det år brugt 77 mia. dollars på at udskifte gamle containere med nye, i forhold til 90 mia. dollars eller mere pr. år i perioden 2010-2014.

Drewry: Containerpriser på laveste niveau siden 2002

MCI: Forudsætning for chilensk fabrik står fast

Avis: Maersk Line sparer ved salg af pensionerede containere

APM Terminals investerer 1 milliard kroner i Italien

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere