ShippingWatch

Zim lander overskud efter restrukturering

Israelske Zim fik et overskud i årets første kvartal på 35 millioner dollars og dermed en markant bedring i forhold til underskud i samme periode sidste år.

Det israelske containerrederi vendte tilbage til overskud i årets første kvartal, hvor det lykkedes at lande et resultat på 35 millioner dollars, viser regnskabet. I første kvartal i 2014 var resultatet et underskud på fire millioner dollars.

Mængderne, som Zim transporterede, faldt imidlertid i perioden med 0,5 procent i forhold til forrige kvartal til 560.000 teu. Det var samtidig et fald på otte procent i forhold til samme kvartal året før.

"Det meste af tilbagegangen i forhold til sidste år, skyldtes lukningen af en service fra Asien til Nordeuropa og tilbagetrækning fra handelsruter, som ikke er en del af selskabets forretningsfokus," skriver Zim i regnskabet.

Læs hele regnskabet her

Zim gennemgik i 2014 en stor restrukturering, og det er den, der nu er med til at hive selskabet i plus, fremhæver CEO Rafi Danieli.

"Den fortsatte forbedring af vores forretning stammer direkte fra de omfattende initiativer, virksomheden har gennemført, implementeringen af forretningsplanen, der fokuserer på at åbne for nye typer af forretningsområder og gribe forretningsmulighederne, såvel som at forbedre den operationelle effektivitet, forbedre flere kunderelationer og drage fordel af den skarpe reduktion i brændstofpriserne," siger han i regnskabet.

Restruktureringen gør dog ikke, at Zim kan vide sig helt sikker. Især ser rederiet svingningerne i brændstofpriserne og stagnationen i den globale økonomi som store udfordringer for væksten i fremtiden.

Zim mindskede underskuddet i 2014

Væsentlig bedre rettidighed for containerskibe i marts

Så langt er rederne med CO2

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere