ShippingWatch

Rusland finder nye veje til import af fødevarer

Behovet for reeferkapacitet ud af Latinamerika er steget markant, fordi Rusland er begyndt at importere fødevarer fra regionen, siger Maersk Line til  Lloyd’s Loading List.

Rusland har fundet nye adgange til fødevarer som frugt, kød og grøntsager siden landet i august forbød import fra EU, USA samt Canada og Norge. Maersk Line har de seneste uger kunnet notere, at efterspørgslen på reeferskibe ud af Latinamerika er steget markant, fortæller en talsmand til Lloyd’s Loading List.

"(...) det skyldes Ruslands sigende import af laks fra Chile, fjerkræ fra Brasilien og grapefrugter fra Peru," forklares det.

Prøv ShippingWatchs nyhedsbrev to gange dagligt i 40 dage gratis

Det russiske forsøg på at finde nye veje til fødevarer har dog ikke fået rederiet til at ændre på hverken sejlplaner eller antallet af services.

Det russiske forbud er begyndt at kunne mærkes i landets supermarkeder, hvor særligt frugt og grøntager samt mælkeprodukter begynder at mangle fra hylderne, noterer et russisk selskab ifølge mediet. Priserne stiger, hvilket ikke kun gælder for importerede fødevarer. Den russiske valuta er faldet med godt 20 pct. sammenlignet med de vestlige siden begyndelsen af året og krisen i Ukraine. Udviklingen har fået nogle til at frygte, at fragtvoluminerne via sø og luft til landet kan blive ramt i fjerde kvartal. Et af landets store luftfartshuse melder dog om normale tilstande, skriver Lloyd’s Loading List.

Fredag kom det frem, at Rusland vil hive EU for retten på grund af sanktionerne mod landets største virksomheder.

Rusland bringer EU for retten for sanktioner  

Nordea: Rusland lider stadig under lav vækst

EU-sanktioner mod Rusland træder i kraft fredag 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Både tørlast- og containerrater falder markant. Norsk lovforslag kan være i strid med EØS-aftale. USA vil indføre store bøder i krænkelsessager på skibe. Og DFDS vinder på produktionsboom i Tyrkiet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs