
Stig Frederiksen, chef for investor relations hos A.P. Møller-Mærsk, skifter til investeringsbanken ABG Sundal Collier for at blive analytiker.
Det skriver Bloomberg News.
Han har været en del af Mærsk siden 2016 og forlader selskabet ved udgangen af marts.
Hos ABG får han ansvaret for at dække en række danske sværvægtere, heriblandt sin tidligere arbejdsgiver Mærsk. Også DSV, Ørsted og Vestas bliver en del af porteføljen, ifølge Bloomberg.
Stig Frederiksen har tidligere været analytiker hos investeringsbanken samt hos Nordea og Danske Bank.
Til at overtage posten hos Mærsk har rederiet ansat Sarah Spray som ny chef for investor relations. Hun har en fortid i en lignende stilling hos DHL.
Analytiker forventer rekordudbytte fra Maersk
Containerrederier står til en indtjening på 190 mia dollar i 2021
Maersk har fundet sin nye IR-chef