ShippingWatch

Maersk investerer i hollandsk selskab med fokus på grønt brændstof

Maersks venturearm investerer i Vertoro, der producerer grønt brændstof. Det skal bane vejen for videreudvikling og kommercialisering af det hollandske selskabs tekonologi.

Foto: PR/Maersk

Maersk Growth, der er et investeringsselskab under A.P. Møller-Maersk, investerer i Vertoro, der producerer grønt brændstof.

Det oplyser selskabet torsdag.

Investeringen i Vertoro, der blev stiftet 2017, skal videreudvikle og kommercialisere det hollandske selskabs patenterede teknologi.

Det skal blandt andet ske i form af et demoanlæg, som skal bygges og idriftsættes i 2022.

Produktionen af anlægget vil blive brugt til at udvikle brændstoffer i samarbejde med Maersk.

"Ligninbrændstof har et lovende potentiale, når det kommer til at gøre shipping klimavenligt," siger Peter Votkjær Jørgensen.

Maersk fortsætter dermed sin investering i den grønne omstilling.

Tilbage i september kom det frem, at transport- og logistikselskabet investerer i et startup-selskab kaldet Wastefuel, der også producerer grønt brændstof, og som blandt andre støttes af storinvestor Warren Buffett.

Maersk forsøger også selv at gøre sin enorme flåde grønnere. I slutningen af august offentliggjorde selskabet en investering i otte store karbonneutrale containerskibe med en kapacitet på hver 16.000 tyvefodscontainere (teu).

Til det formål leder Maersk også efter veje til at skaffe tilstrækkeligt med grønt brændstof.

Maersk skyder penge i selskab til udvikling af bæredygtigt brændstof

Maersk-chef anser forsyningen af grøn metanol som en "fundamental udfordring" 

Mere fra ShippingWatch

Ugens vigtigste historier på ShippingWatch

En bestemt dag i 2016 kan blive afgørende i Dan-Bunkering-sagen, pres på verdens forsyningkæder får store import-virksomheder til at lede efter alternativer, topchefer ser opsving fortsætte ind i 20'erne, fem Maersk-officerer suspendet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs