ShippingWatch

IMF venter lidt lavere global vækst i år end tidligere

IMF venter nu, at den globale vækst i år vil lande på 5,9 pct. mod tidligere 6,0 pct., som valutafonden spåede tilbage i juli.

Foto: Aly Song/Reuters/Ritzau Scanpix

Den internationale valutafond, IMF, nedjusterer forventningerne en anelse til den globale vækst i 2021 i sin oktober-prognose.

IMF venter nu, at den globale vækst i år vil lande på 5,9 pct. mod tidligere 6,0 pct., som fonden spåede tilbage i juli.

Det fremgår af prognosen, der er offentliggjort tirsdag eftermiddag.

Samtidig fastholder valutafonden en global vækst i 2022 på 4,9 pct.

"Revisionen for 2021 afspejler en nedgradering for de avancerede økonomier - dels på grund af forstyrrelser i udbuddet - og for lavindkomstudviklingslande, primært på grund af en forværret pandemidynamik," skriver IMF i prognosen og fortsætter:

"Dette opvejes delvist af stærkere udsigter på kort sigt blandt nogle råvareeksporterende vækstmarkeder og udviklingsøkonomier."

Efter 2022 ses den globale økonomiske vækst stige til omkring 3,3 pct. på mellemlang sigt.

Den udviklede økonomi ventes at overstige før-pandemiske fremskrivninger, og det afspejler en yderligere og betydelig politisk støtte i USA, der blandt andet går på foranstaltninger, der vil øge væksten.

"Derimod ventes vedvarende produktionstab for vækstmarkeder og gruppen af udviklingsøkonomier på grund af langsommere udbredelse af vacciner og generelt mindre politisk støtte sammenlignet med avancerede økonomier," skriver IMF.

IMF forventer højeste vækst siden 1973 

Søren Toft: Vi har gjort vores yderste for at forbedre serviceniveauet 

Mere fra ShippingWatch

Ugens vigtigste historier på ShippingWatch

En bestemt dag i 2016 kan blive afgørende i Dan-Bunkering-sagen, pres på verdens forsyningkæder får store import-virksomheder til at lede efter alternativer, topchefer ser opsving fortsætte ind i 20'erne, fem Maersk-officerer suspendet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs