DSV-chef om flaskehalse: "Ude af kontrol i øjeblikket"
.jpg)
"Der er mere eller mindre kaos i øjeblikket," siger DSV's chef i USA for Air & Sea Niels Larsen til Børsen om situationen på containermarkedet, hvor der ifølge Marine Traffic lige nu ligger 37 skibe for anker ud for de store havne i Long Beach og Los Angeles.
Ifølge DSV-chefen bliver flaskehalsene "bare værre og værre lige nu".
"Flere steder begynder julehandlen at blive afskibet allerede nu, men pladsen er der bare ikke. Så det er ude af kontrol i øjeblikket," siger Niels Larsen til Børsen og tilføjer, at det kan tage op til fem uger at få containere ud af havnen i Los Angeles, når de er tømt fra skibene.
ShippingWatch omtalte i sidste uge, at trafikpresset på verdens store containerhavne betød, at 2,7 mio. teu fordelt på 409 skibe ifølge skibsdatabasen Vessels Value på det tidspunkt ventede ud for verdens havne på at blive losset.
I sidste uge viste tal fra Port of Los Angeles, at havnen for 12. måned i træk øgede sine håndterede mængder i juli. Her lød det fra havnedirektør Gene Seroka, at den enorme efterspørgsel fra amerikanske forbrugere betyder, at havnens største eksportvare fortsat er ren luft - det vil sige tømte containere.
"Vores største eksportvare er stadig luft, da vi sender tomme containere tilbage til Asien," sagde Seroka i en opdatering.
Maersk må droppe ambitionen om containerskibe til tiden
Nyt smitteudbrud i Kina mens køen af containerskibe vokser ud for Long Beach
Port of Los Angeles håndterer flere containere for 12. måned i træk
2,7 mio containere ligger og venter uden for verdens havne