ShippingWatch

Søren Skou vurderes at have en krigskasse på op imod 200 mia kr

Pengene skal ikke bruges på flere skibe, men hvad vil Maersk så anvende de snart 200 mia. kr. til, som selskabet vurderes at have i sin krigskasse efter udmeldingen om, at resultatet for hele 2021 bliver væsentligt højere, end man troede for bare et par måneder siden?

Foto: Nanna Navntoft

Maersk har efterhånden en krigskasse på op imod 200 mia. kr., altså penge, som selskabet kan beslutte at anvende til investeringer eller opkøb i nye virksomheder.

Vurderingen af den svulmende pengekasse kommer fra den internationale investeringsbank Jefferies, der i går aftes lige nåede at spå et årsresultat på 20 mia. dollars for den danske rederigruppe, inden Maersk selv meldte ud, at det meget vel kan lande på 19,5 mia. dollars.

Et sådant resultat vil godt og vel svare til de seneste tre års driftsresultater til sammen.

De nye forventninger til 2021 er derfor eksorbitant høje, men samtidig også forventelige, efter at prisstigningerne på verdenshavene og rederiernes opjusteringer af deres årsresultater er kommet med faste nøk siden årsskiftet.

Alene for Maersks vedkommende er raterne steget med 59 pct. sammenlignet med sidste år, som dog var det kvartal, hvor rederierne stadig trak kapacitet ud og afbestilte containere, fordi man troede, at corona-pandemien ville lamme transportbehovet.

Siden sidste sommer er det gået helt modsat, og rederier og kunder skriger på containere og plads på skibene, som der er alt for få af i forhold til de mange varer, der skal transporteres fra især Kina til USA. Og krigskassen er vokset sideløbende med efterspørgslen.

vi har en ambition om, at operere et netværk på 4 mio. teu

Søren Skou, CEO, Maersk

For snart et år siden lå den på ni. mia. dollar. I februar vurderede Jefferies, at den var kommet op på 20. mia. dollar, og nu er den altså på hele 30 mia. dollar eller 184 mia. dollar med dagens kurs. Og med Maersks forventning om et endnu bedre resultat i tredje kvartal, vil det kun fortsætte.

Flåden skal ikke være større

Spørgsmålet er derfor, hvad Maersk vil bruge de mange milliarder til. Mantraet fra CEO Søren Skou er, at flåden ikke skal være større end i dag, og at selskabet vil vokse inden for den "landbaserede forretning".

Eller som det ofte har lydt fra topchefen "har vi en ambition om at operere et netværk på 4 mio. teu. Skibene bliver ældre hver eneste dag, så vi har behov for erstatning af tonnage, men vi har ingen ambitioner om at vokse vores netværk eller købe en masse nye, store skibe. Vi har de store skibe, vi skal bruge."

Derfor vil Søren Skou uden tvivl bilve stillet spørgsmålet på fredag, når Maersk fremlægger sit kvartalsregnskab, hvad de mange milliarder skal anvendes til ud over dem, der kommer aktionærerne til gode gennem tilbagekøb af aktier og høje udbytter.

For selvom aktionærerne kan glæde sig over et helt usædvanligt år, er de mindst lige så interesserede i at vide, hvordan Maersk sikrer sig sin nye position som "integrator," nu hvor man de facto har anerkendt, at konkurrenten MSC inden længe er verdens største rederi, mens væksten hos Maersk især skal ske ved at udvide logistikforretningen.

Og dermed hvordan aktionærerne kan sikre sig et godt afkast den dag, hvor markedet bliver mere normalt igen. Det bliver nok ikke i år, men enten i 2022 og senest i 2023, hvor de mange skibe, som konkurrenterne har bestilt, kommer på vandet og øger udbuddet betragteligt. Sidste september var ordrebogen på otte pct. af verdensflåden. I dag er den på 20 pct.

Langsom vækst

Som Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker hos Sydbank, tidligere i år har peget på over for ShippingWatch, går det langsomt.

"Jeg synes, at Maersk viser flot strategisk eksekvering, og at de er på rette vej. Der er dog stadig meget, der skal nås vækstmæssigt for, at Maersks landbaserede forretning skal udgøre en større procentdel af den samlede forretning. Det er ikke noget, som Maersk kommer i mål med over de næste par år. Det kommer til at tage længere tid."

En væsentlig del af forklaringen er selvsagt, at indtægterne tordner ind fra søfragten, og at målet om, at omkring 50 pct. af driftsindtjeningen i 2023 skal komme fra de landbaserede forretninger, bliver meget svært. Med mindre man foretager et seriøst stort opkøb i logistikmarkedet, hvor priserne dog er steget meget, fordi Maersk langt fra er den eneste, der har den ambition. Samtidig ønsker Maersk at udvikle forretningen indefra og fortage mindre opkøb.

Så derfor er det gode spørgsmål fortsat, hvad Maersk vil med milliarderne?

Fem år efter sin tiltrædelse har Søren Skou kun delvist leveret på det han stillede i udsigt

Maersk opjusterer forventningerne med større milliardbeløb 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs