ShippingWatch

Ever Given sejler fra Suez-kanalen tre måneder efter grundstødning

Containerskibet Ever Given er i bevægelse efter at have været tilbageholdt i Suez-kanalen i tre måneder, siden skibet blev verdensberømt for at blokere den vigtige vandvej.

Ever Given rykker på sig efter at have ligget stille i Suez-kanalen i tre måneder.

Det sker efter skibets ejer og Suez Canal Authority er blevet enige om et forlig for at dække omkostninger, efter containerskibet stjal overskrifter verden i slutningen af marts, da det sad fast og blokerede den vigtige vandvej i seks dage.

Onsdag er containerskibet begyndt at sejle videre i den den af kanalen, der hedder Great Bitter Lake, skriver Reuters, der referer til et øjenvidne ombord på en slæbebåd, der har set Ever Given i bevægelse.

Nyheden om forliget mellem skibets japanske ejer Shoei Kisen Kaisha, forsikringsselskaberne og kanalmyndigheden kom frem denne uge, men det vides ikke, hvad forliget indebærer.

Kanalmyndigheden har tidligere krævet 916 mio. dollar - 5,74 mia. kr. - i kompensation. Kravet blev dog senere sænket til 550 mio. dollar, hvilket svarer til cirka 3,45 mia. kr.

Kompensationen, hvad end den så er landet på, skal dække manglende indtægter, betaling for bjærgningsoperationen og så almindelig erstatning for at have skadet kanalens omdømme.

Et skænderi mellem to egyptiske lodser kan have været medvirkende til, at Ever Given sejlede på grund i Suez-kanalen, skrev Bloomberg på baggrund af vidners beretninger fra retten i Egypten, hvor parterne arebejdede for at placere ansvaret for den dyre grundstødning

De to egyptiske lodser, der på vegne af Suez-kanalens myndighed SCA skulle hjælpe det store containerskib Ever Given igennem den vigtige vandvej, kunne angiveligt ikke blive enige om, hvordan skibet skylle styres i det barske vejr.

Ever Given kan snart forlade Suez-kanalen efter forlig

Uenige lodser er mulig årsag til Ever Givens grundstødning 

Evergreen forventer at det tager tid før Ever Given bliver frigivet 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs