ShippingWatch

Maersk tager imod amerikanske vacciner til søfolk

Søfolk fra flere Maersk-skibe er ifølge Børsen blevet vaccineret mod coronavirus i USA som led i amerikansk vaccineprogram til søfolk.

Foto: PR / Maersk

Besætninger fra flere af Maersks skibe er blevet vaccineret i USA under det frivillige vaccinationsprogram for søfolk, skriver Børsen.

Søfolk fra to skibe blev ifølge avisen vaccineret mod coronavirus op til sidste weekend i havne på den amerikanske vestkyst. Yderligere tre skibsbesætninger følger efter i "disse dage" med deltagelse i det frivillige tilbud fra USA's side om vacciner.

"Det er et kæmpeskridt i den rigtige retning, for selv om vi gerne vil støtte nationale programmer, så har det meget lange udsigter i nogle af de lande, vores søfarende kommer fra," siger hr-chef Niels Bruus til Børsen.

Hr-chefen uddyber ifølge Børsen, at der i Holland og Belgien også skulle være optræk til at udvide sine vaccineprogrammer til også at omfatte søfolk, der ankommer til landenes havne.

For en uges tid siden lød det fra Maersk til ShippingWatch, at rederiet netop overvejede at deltage i det amerikanske vaccinationsprogram, hvor besætninger fra Torm- og Anglo-Eastern skibe også har fået vacciner.

Herhjemme opfordrer Danske Rederier Danmark til en lignende løsning med at tilbyde vaccination af søfolk, der anløber danske havne.

Maersk overvejer at deltage i amerikansk vaccinationsprogram for søfarende

Danske Rederier presser på for amerikansk vaccinationsløsning i Danmark 

Besætninger fra Torm- og Anglo-Eastern-skibe vaccineres under nyt program i USA 

Mere fra ShippingWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

ShippingWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs