ShippingWatch

Zim opjusterer markant efter fordobling af omsætning

Israelske Zim skruer op for forventningerne til 2021 efter at have mere end fordoblet sin omsætning i årets første kvartal.

Foto: Zim

Det israelske containerrederi Zim har mere end fordoblet sin omsætning i første kvartal 2021, og bundlinjen er vendt til et solidt overskud.

Samtidig skruer rederiet gevaldigt op for forventningerne til hele året.

Det viser regnskabet for årets første tre måneder, der er offentliggjort onsdag.

Omsætningen i første kvartal landede på 1,74 mia. dollar, hvilket svarer til en stigning på 112 pct. sammenlignet med året før.

Det sker efter en stigning i raterne på containerfragt, der primært har bevæget sig op ad i årets start, og som er fortsat ind i andet kvartal med flere rekorder til følge.

Zim har i første kvartal i gennemsnit hentet fragtrater på 1925 dollar pr. tyvefodscontainer (teu), og det er 76 pct. mere end i de samme måneder af 2020.

Rederiet har samtidig fragtet flere containere i perioden, og har i alt håndteret 818.000 teu efter en fremgang på 28 pct.

Det smitter tydeligt af på bundlinjen, hvor Zim er gået i plus med et overskud på 589,6 mio. dollar, mens rederiet tabte 11,9 mio. dollar i samme kvartal året før.

Regnskabet krydres med en opjustering af forventningerne til hele 2021, hvor der nu ventes et justeret driftsresultat, EBITDA, på 2,5-2,8 mia. dollar.

Det er mere end 75 pct. højere end midtpunktet af den tidligere prognose på 1,4-1,6 mia. dollar.

I første kvartal lød det justerede ebitda-resultat på 821 mio. dollar mod 97 mio. dollar i første kvartal sidste år.

Zim har i januar gennemført en børsnotering i USA, som har indbragt selskabet 204 mio. dollar i nettoprovenu, fremgår det af regnskabet.

ZIM sætter forventningerne op efter fortsat stærkt containermarked

Græsk skibsejer ser ind i de højeste rater i årevis 

Mere fra ShippingWatch

Her er Martin Fruergaards strategi som ny CEO for Pacific Basin

Martin Fruergaard har fremlagt sine vigtigste strategipunkter i sin første offentlige optræden som ny CEO for Hongkong-baserede Pacific Basin. Rederiet leverer samtidig et usædvanligt stærkt halvårsresultat under en optur for tørlastmarked, som vurderes kun at være startet.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs