ShippingWatch

IMF løfter sin globale vækstprognose

IMF ser verden stå over for et stærkt opsving ovenpå nedturen i 2020 og opjusterer sin prognose for den globale vækst i år.

Foto: Roslan Rahman/AFP/Ritzau Scanpix

Den Internationale Valutafond, IMF, venter, at verden står over for et stærkt opsving oven på nedturen i 2020 og opjusterer sin prognose for den globale vækst i år, skriver nyhedsbureauet Dow Jones.

IMF's bud er nu, at verdensøkonomien vokser med 5,5 pct. mod tidligere estimeret 5,2 pct.

Det er blandt andet udbredelsen af vacciner og lægemidler mod covid-19, der har næret IMF's håb om, at væksten kan tage ekstra fart i år.

Fremgangen følger et 2020, hvor coronapandemien spændte ben for verdensøkonomien næsten fra årets begyndelse, og formentlig bidrog til at økonomien skrumpede med 3,5 pct., vurderer IMF. Også 2020-estimatet er opjusteret fra en tidligere prognose om en minusvækst 4,4 pct.

Ser man på forventningerne til de enkelte regioner, så klipper IMF lidt af sin vækstprognose for Kina og eurozonen, mens forventningerne til væksten i USA og Japan løftes.

Eurozonens økonomi ventes at vokse med 4,2 pct. mod tidligere estimeret 5,2 pct.

Estimatet for den amerikanske økonomi er en vækst på 5,1 pct. i år mod tidligere ventet 3,1 pct., og den japanske økonomi ses vokse med 3,1 pct. mod tidligere ventet 2,3 pct.

Ingen når dog på siden af den kinesiske økonomi, der ventes at vokse med 8,1 pct. mod tidligere 8,2 pct.

OECD sænker globalt vækstestimat for 2021 

Mere fra ShippingWatch

Ugens bedste historier på ShippingWatch

I ugens løb satte Nordens topchef ord på, hvordan et "katastrofalt" år for tankmarkedet vil sætte sine spor i 2021. Tankrederiet Torm køber tankskibe for godt 800 mio. kr. i svagt marked, mens Hafnia bl.a. ser på lønnen for at holde fast i de kvinder, der er i organisationen.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs