ShippingWatch

Containerrater når højeste niveau siden 2012

Raterne har siden foråret været understøttet af en forbedret balance i markedet, da rederierne har reduceret kapaciteten under coronakrisen.

Foto: Ted S. Warren/AP/Ritzau Scanpix

Spotpriserne på containerfragt ud af Kina er fortsat på det højeste niveau siden 2012.

Det viser rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI), der måler spotprisen på containerfragt fra Shanghai til en række destinationer verden over.

Det samlede SCFI-indeks steg 1,4 pct. til 1469,03, og på de tunge ruter mellem Asien og Europa, hvor Mærsk er markedsleder sammen med schweiziske MSC gennem 2M-alliancen, steg prisen med 1,5 pct. til 1100 dollar per tyvefodscontainer (teu).

På Asien-Europa har raterne for få uger siden ligget over 1100 dollar per teu, men niveauet denne uge er det tredjehøjeste på ugebasis i år.

Raterne har siden foråret været understøttet af en forbedret balance i markedet, da rederierne har reduceret kapaciteten under coronakrisen.

Raterne på den anden store rute mellem Asien og den amerikanske vestkyst, der også udgør 20. pct. af det samlede indeks, steg 0,6 pct. til 3865 dollar per fyrrefodscontainer (feu).

Manglen på containere vil fortsætte et godt stykke ind i 2021

Containerrater mellem Asien og Europa dykker over 5 pct.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere