ShippingWatch

Containerrederier vinkede farvel til 35 pct. af aktieværdien under corona

Containerrederier som Maersk og Cosco mistede store dele af aktieværdierne under coronakrisen. Siden har de dog genvundet noget af det tabte, viser en gennemgang fra Alphaliner.

Foto: PR / Cosco Shipping

Containerrederier som blandt andet A.P. Møller-Mærsk har fået op til en tredjedel af aktieværdien skåret væk i første halvår 2020 på grund af følgerne fra Covid-19.

Det viser beregninger fra konsulenthuset Alphaliner.

"Hos ledende containerrederier er 10-35 pct. af aktieværdien forsvundet," skriver konsulenthuset.

Danske A.P. Møller-Mærsk har mærket coronavirus-feber på aktiekursen, der ramte 4976 kr. den 23. marts, hvilket var et drop på hele 49 pct. siden årets start.

Selv om det siden er gået frem, er B-aktien faldet med næsten 14 pct. i år.

Kinesiske Cosco har kunnet se aktiekurserne falde med 45 pct., da de lå lavest – og her har kursen rettet sig til et fald på 35 pct. i forhold til niveauet ved årets begyndelse.

Udklip alpha.JPG
Foto: Alphaliner

Rederier, der kun fragter containere i modsætning til eksempelvis Maersk, der har andre aktiviteter i porteføljen, oplevede en mindre volatilitet grundet pandemien. OOCL, Evergreen, Wan Hai og Yang Ming klarede sig samlet set bedre i de første seks måneder af 2020. Rederierne kunne se fald i aktiekurserne på mellem 30 og 35 pct. i første halvår.

De asiatiske rederier har dog rejst sig en del hurtigere end eksempelvis Maersk.

Evergreens aktiekurs kan opgøres til et fald på 15 pct. i første halvår, og Yang Ming, Wan Hai og OOCL ligger alle 11 pct. lavere end i starten af året.

De første handelsdage i juli har været positive for alle rederierne, skriver Alphaliner. Men aktiekurserne er det så som så med. Eksempelvis ligger prisen på en aktie i Hapaq-Lloyd's i niveauet 55 pund efter at have ramt en kurs på 186 pund i maj.

Cosco indgår aftale med Alibaba-selskab

Maersk syvdobler omsætning fra toldarbejde med nyt opkøb

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere