ShippingWatch

Verdens største containerskib er ankommet til Europa

HHM Algeciras, som kan fragte tæt på 24.000 containere, er i denne uge ankommet til Europa fra Kina på sin jomfrurejse. Skibet ankom til Rotterdam onsdag og sejler lørdag videre til Hamborg.

HMM Algeciras ankom til Rotterdam onsdag morgen og sejler videre til Hamborg lørdag. Foto: Pieter Stam De Jonge/AFP/Ritzau Scanpix

Verdens største containerskib er i denne uge ankommet til Europa, hvor det kalder havne i Holland og Tyskland.

Onsdag nåede HMM Algeciras den europæiske storhavn Rotterdam på sin jomfrurejse fra Yantian i Kina.

Her skal det aflevere flere containere, inden det lørdag sejler videre mod Hamborg med ankomst søndag.

Skibet har en maksimal kapacitet på knap 24.000 tyvefodscontainere (teu), hvilket gør det en anelse større end den hidtidige rekordholder, MSC Gülsün med 23.756 teu.

På sin første rejse har HMM Algeciras lidt over 19.600 containere ombord. Skibet er ejet af det sydkoreanske rederi HMM, som har en tæt forbindelse til staten i Sydkorea.

De seneste ti år er containerskibene vokset markant, og alle de største rederier har nu mega-skibe i flåden. De sejler især på de vigtige handelsruter mellem Kina og Europa.

Mens de gigantiske skibe sænker omkostningerne per container for rederierne og er mere miljøvenlige, så skaber de store logistiske udfordringerne for havnene.

Hamborg Havn fortalte tidligere på året til ShippingWatch, hvordan et havnekald fra et af de enorme skibe kræver rundt regnet 3800 lastbiler og 50 godstog 48 timer før og efter skibets ankomst.

Ét megaskib kræver 3800 lastbiler og 50 godstog i Hamborg Havn

Megaskibe skærer services på Asien-Europa ned

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere