ShippingWatch

Containerflåden fortsætter sit vokseværk i 2020

Væksten fortsætter i år i den globale containerflåde, hvor kapaciteten vil stige med 3,5 pct. til godt 24 mio. teu, skriver Alphaliner.

Foto: PR/MSC

Den globale flåde af containerskibe ventes at fortsætte sit vokseværk i 2020, hvor der er udsigt til en vækst i kapaciteten på 3,5 pct. til lige godt 24 mio. tyvefodscontainere (teu).

Sådan lyder vurderingen fra analysehuset Alphaliner.

Fremgangen vil særligt være drevet af leveringer af nye skibe med en samlet kapacitet på 1,14 mio. teu. Samtidig ventes ophugning af ældre skibe at stige til omkring 300.000 teu i år fra godt 200.000 teu sidste år, skriver Alphaliner i sit ugentlige nyhedsbrev.

Størstedelen af ophugget vil formentlig ske i andet halvår, hvor et stort antal skibe, der har fået tilpasset scrubbere som følge af de nye brændstofregler, IMO 2020, kommer tilbage i drift.

Netop den del betyder også, at mange skibe fortsat vil være inaktive i den første del af året. Til gengæld er der udsigt til en vækst på 5 pct. i den aktive flåde af containerskibe i andet halvår - blandt andet som følge af at flere scrubber-tilpassede skibe vender tilbage til verdenshavene.

Blandt de største rederier globalt er Maersk og MSC, der sammen har 2M-alliancen, de to, som lige nu har flest skibe på værft for at få installeret scrubbere, skriver Alphaliner.

Containerrederne skal gøre plads til 23 ultrastore skibe i år

Habben Jansen tror på to års balance i containermarkedet

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere