ShippingWatch

Her er verdens ti største containerskibe

Alphaliner har lavet en liste over verdens største containerskibe. MSC Gülsün, som blev leveret fra værftet i Sydkorea i denne uge, topper listen, mens skibe fra OOCL og Maersk følger efter.

OOCL Hong Kong er verdens næststørste containerskib. Det blev leveret i 2017. Foto: PR / OOCL

I denne uge kom verdens foreløbigt største containerskib på vandet, da MSC Gülsün blev leveret fra værftet i Sydkorea.

Skibet har en kapacitet tæt på 23.000 tyvefodscontainere og er 400 meter langt, hvilket svarer til cirka fire fodboldbaner.

Det blev bestilt af det schweizsiske rederi MSC i september 2017 og er bygget på det sydkoreanske storværft Samsung Heavy Industries som led i en serie på seks identiske skibe.

I anledning af leveringen har analysehuset Alphaliner set nærmere på de ti største containerskibe. De er alle bygget siden 2013. Det gælder for samtlige skibe, at de er en del af serier, hvor der er flere tilsvarende søsterskibe.

Mens mange skibe har en kapacitet på over 20.000 teu, så har ingen endnu lastet så mange containere.

Verdensrekorden for flest containere på et enkelt skib lyder pt. på 19.284 teu og blev sat af skibet Monaco Maersk 1. juni 2019.

Maersk Line-skibet har en samlet kapacitet på 20.568 teu og er i samme serie som Maersk Madrid. Rekorden blev sat på havnen Tanjung Pelepas i Malaysia, hvorfra skibet satte kurs mod APM Terminals' Maasvlakte II-havn i Rotterdam.

Maersk generobrer førsteplads med største last ombord

Maersk bliver kortvarigt ejer af verdens største skib

Verdens første 20.000 teu-skib rammer vandet

 

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere