ShippingWatch

ZIM løftes af stigende containerrater

Priserne er steget på containerfragt, og det har løftet omsætningen hos det israelske containerrederi ZIM, selvom de fragtede mængder er faldet.

Foto: Zim Integrated Shipping Services

Det israelske containerrederi ZIM, der bl.a. konkurrerer med Maersk, sikrede sig i første kvartal af 2019 et positivt driftsresultat - modsat et år tidligere. Udviklingen kom på baggrund af stigende priser, mens rederiet fragtede faldende mængder.

Det fremgår af en regnskabsmeddelelse.

Den samlede omsætning steg i perioden med 6,0 pct. fra 751,4 mio. dollar et år tidligere til nu 796,2 mio. dollar til trods for, at de fragtede volumener faldt med 4,3 pct. til 668.000 20-fods containere (TEU) fra 698.000 containere.

Den gennemsnitlige rate for fragten af en enkelt container steg med 8,6 pct. fra 938 dollar per container i første kvartal 2018 til 1019 dollar per container i den netop overståede periode, oplyser ZIM. Og det opvejede altså volumennedgangen.

"Siden det fjerde kvartal 2017 og indtil andet kvartal 2018 faldt fragtraterne, mens bunkerpriserne ligesom charterraterne steg, hvilket påvirkede sektoren som helhed negativt. I anden halvdel af 2018 begyndte fragtraterne at komme sig, men med et mindre fald i første kvartal 2019, mens bunkerpriserne fortsatte med at være meget volatile," beskriver ZIM sit forretningsklima.

Med fremgangen i omsætningen kom også en bedring i driften. Det justerede overskud, målt på EBITDA, vendte derfor fra minus 27,5 mio. dollar til et plus på 69,3 mio. dollar, mens EBIT-resultatet steg til 22,0 mio. dollar mod et minus på 0,3 mio. dollar et år før.

Det justerede nettoresultat lød dog alligevel på et underskud på 17,5 mio. dollar i perioden mod et minus på 26,1 mio. dollar i første kvartal af 2018.

"ZIM fortsætter med at forfølge sine strategiske mål, og resultaterne i første kvartal 2019 afspejler en forbedring trods en baggrund af udfordrede markedsforhold," udtaler Eli Glickman, topchef i ZIM, i meddelelsen.

Fem rederier går med i containerindustriens nye alliance

Maersk og Zim har skrumpet flåderne ind i 2018 

Mere fra ShippingWatch

ECSA kræver flere tiltag til bekæmpelse af pirater i Guineabugten

Den danske fregat Esbern Snares ildkamp mod formodede pirater i Guineabugten kalder på yderligere fokus på sikkerheden i området, mener ECSA. Ifølge den danske forsvarsminister, Trine Bramsen, kom det som en overraskelse, at formodede pirater ville gå til angreb på krigsskibet.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs