ShippingWatch

OECD skruer ned for sin globale vækstforventning til 2019

OECD er blevet mere skeptisk over for væksten i den globale økonomi i 2019. Det er geopolitiske spændinger og usikkerhed, som især trækker ned, fremgår det af den seneste prognose.

Foto: Ritzau Scanpix/AP

Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) er de seneste måneder blevet mindre optimistisk i forhold til indeværende års vækst i den globale økonomi.

Fra at organisationen i marts forudså en vækst i det globale bruttonationalprodukt (BNP) på 3,3 pct., så ventes der nu en vækst på 3,2 pct., fremgår det af OECD's seneste økonomiske prognose, der er offentliggjort tirsdag.

Det er særligt de negative effekter af uroen på den globale økonomiske og politiske scene, som får OECD til at skrue ned for sin vækstforventning til i år. Med til at dæmpe optimismen er usikkerheden omkring brexit og handelskonflikten mellem USA og Kina.

"Handel og investeringer er gået kraftigt tilbage, specielt i Europa og Asien. Selskabernes og husholdningernes tillid har vaklet, og produktionen i produktionsindustrien falder," skriver OECD i sin prognose ifølge TDN Direkt.

Mens organisationen i sin seneste prognose har sænket vækstforventningen til i år sammenlignet med forrige prognose, så har OECD ikke fundet anledning til at ændre ved vækstforventningen til næste år, hvor der fortsat ventes en global vækst på 3,4 pct.

I 2018 endte den globale vækst på 3,5 pct.

Store afskibere kalder Trumps importtold for "katastrofal"

Hovedrute står til at blive hårdt ramt af handelskrigen

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere