ShippingWatch

Medie: Maersk kan købe op til ti feeder-skibe

Maersk Lines forhandlinger med et kinesisk værft om et køb af fem feeder-skibe indeholder også en option på yderligere fem skibe. Det skriver Wall Street Journal.

Foto: Maersk Line

Containerrederiet Maersk Line er i forhandlinger med kinesiske Jiangnan Shipyard om op til ti feeder-skibe.

Det skriver Wall Street Journal.

Kilder med indblik i sagen oplyser til mediet, at Maersk Line er på udkig efter fem skibe med option på yderligere fem til en stykpris på omkring 25 mio. dollar. Handlen skal ifølge kilderne gennemføres til januar.

Nyheden kommer, efter at branchemediet TradeWinds i sidste uge kunne skrive, at Maersk lå i forhandlinger med det kinesiske værft om fem feeder-skibe. Men nu mener Wall Street Journal altså at vide, at der er option på yderligere fem skibe.

Buddene efter såkaldte feeder-skibe, som træder til og transporterer gods til og fra store skibe, hvis disse eksempelvis ikke kan komme ind i havnen, er steget de seneste to år, skriver Wall Street Journal.

Medie: Maersk tæt på bestilling af nye feederskibe fra Kina 

Maersk samler feederforretning under et navn  

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs