ShippingWatch

Maersk sætter mål for divisionernes størrelse i intern plan

En femårsplan med titlen "Stay Ahead" sætter ifølge mediet The Loadstar cirkatal for, hvor meget de forskellige forretningsområder i Maersk skal fylde i 2023.

Foto: Maersk

Maersk-gruppen arbejder under en femårsplan med titlen "Stay Ahead" - "forbliv foran" - som netop nu er ved at blive udrullet.

Det skriver shippingmediet The Loadstar, som angiveligt er kommet i besiddelse af en præsentation af planen og delt en stor del af præsentationen.

Planen hænger sammen med den strukturændring, Maersk annoncerede i midten af september, som betyder, at næsten hele logistik- og speditørvirksomheden Damco integreres i Maersk, både drifts- og navnemæssigt.

Som en del af præsentationen, The Loadstar har delt, er der også sat cirkatal for, hvor meget de forskellige forretningsområder i Maersk skal fylde i 2023.

Den samlede omsætning skal svare til A.P. Møller-Maersk, før de olierelaterede forretninger blev skilt ud – altså omkring 50 mia. dollars om året – mens driftsoverskuddet (EBIT) skal være med godt 50 pct. bidrag fra Ocean, 20-25 pct. fra her af de to områder Logistics & Service og Terminals & Towage samt omkring 5 pct. fra den lille enhed Manufacturing & Others.

Til sammenligning stod Ocean i 2017 for 72 pct. af omsætningen i virksomheden, Logistics & Services for 15 pct., Terminals & Towage for 9 pct. og Manufacturing for 4 pct.

Ifølge præsentationen er Maersk-ledelsen i øjeblikket ved at bygge de rigtige hold for de mindre forretningsenheder, så de står klar 1. november. Og to måneder senere, ved årsskiftet, er "Dag 1" i den nye struktur, hvor Maersk bliver det fælles varemærke.

Maersk-gruppen bekræfter over for Ritzau Finans, at præsentationen, Loadstar har fået fingre i, stammer fra et internt møde i forbindelse med indlemmelsen af Damcos logistikaktiviteter i Maersk.

Søren Toft: Beslutningen om Damco var nødvendig

Søren Skou vil lægge 100 milliarder til Maersks omsætning

Forsiden lige nu

Her er ugens vigtigste overskrifter på ShippingWatch

Miljø og kommende vigtigt møde i IMO prægede ugen på ShippingWatch med spørgsmål om fremtidens miljøsyndere, og hvorvidt en højspændt miljødiskussion ender som et mislykket kupforsøg. Læs også om Maersks transformation og stort tysk opkøb af V. Group.

Pakistan lukker ned for beaching-værfter

Nye brandulykker på den pakistanske ophugningsstrand Gadani får landets myndigheder til at lukke ned for ophugning i området - blot få måneder efter, at et tidligere forbud blev ophævet. "Skibsejere burde blive holdt ansvarlige," mener NGO'en Shipbreaking Platform.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere