ShippingWatch

Maersk-ejet skib tilbageholdt med et ton kokain i Colombia

Der er fundet ikke mindre end godt et ton kokain på et af Hamburg Süds containerskibe ud for Colombia. Det tyske rederis flåde hører under Maersk Line.

Foto: Bodo Marsk/AP/Polfoto

De colombianske myndigheder har fundet et helt ton kokain ombord på Hamburg Süd skibet Cap. San Tainaro.

Det skriver den colombianske flåde, La Armada Nacional, i et update på sin hjemmeside.

Ifølge flåden deltog der fly og skibe i operationen mod det Singapore-registrerede skib, der havde Antwerpen som sin slutdestination. Helt præcis blev der konfiskeret 1,14 ton kokain.

Skibet befandt sig 21 sømil ud for kysten og blev eskorteret ind til land af et skib og en helikopter og endte i havnen Pierto de Barranquilla. Her blev containerne undersøgt, og der blev fundet 1144 pakker med hver et kilo kokain.

15 er blevet anholdt i sagen om kokainen, der menes at skulle til Europa. De anholdte havde alle forbindelse til det kriminelle miljø.

Maersk-selskab fragtede våbendele fra Nordkorea 

11 små pakker med missildele fra illegal afsender  

Mere fra ShippingWatch

Maersk løfter sløret for design af metanolskibe

I fem år har Maersk arbejdet på at udvikle et nyt skibsdesign, som skal øge energi-effektiviteten i flåden med 20 pct. Otte skibe, der efter planen skal sejle på grøn metanol fra 2024, bliver de første.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs