ShippingWatch

Fragtraterne falder til laveste niveau siden april

Spotpriserne på containerfragt ud af Kina faldt til sit laveste niveau i april i denne uge. Faldet kommer efter to ugers fald i spotraterne.

Seaspan
Foto: Seaspan

Spotpriserne på containerfragt ud af Kina faldt 3,4 pct. til 751,13 i denne uge ifølge rateindekset Shanghai Containerized Freight Index (SCFI).

Dermed fortsætter de sidste to ugers fald, efter at priserne ellers var steget de to foregående uger.

Indekset har bevæget sig en del, siden det var nede at vende i årets bund i 568,68 i slutningen af marts. Med denne uges fald, er indekset i det laveste niveau siden april.

SCFI-indekset sammensættes på baggrund af spotprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden og bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som Maersk Line, MSC og CMA CGM.

Set specifikt på fragt til Nordeuropa faldt raterne i denne uge med 3,2 pct. til 834 dollar per teu (20 fods container, red).

Det skriver The Loadstar og tilføjer, at rederierne søger at gennemføre en rateforhøjelse på 500 dollar per teu, begyndende fra 1. juli.

Containerrater falder for anden uge i træk

Fragtrater falder efter to uger med stigninger

Forsiden lige nu

Afskibere revser containerredernes nye bunkertillæg

Flere afskibere kritiserer containerredernes nye brændstoftillæg, der skal modsvare milliardudfordringen med svovlreglerne fra 2020. Historisk set bliver afskiberne naturligt mistænkelige, når rederier kalder en afgift for fair og gennemskuelig, lyder kritikken.

Sådan skal Maersk Supply Service tjene penge i fremtiden

2018 er det hårdeste år for olie- og gasbranchen, siden olieprisens dyk i 2014. Sådan lyder det fra Maersk Supply Service, hvor en betydeligt større del af rederiets indtægter skal komme fra nye forretningsområder allerede i 2020. Strategichef Jonas Agerskov udpeger fire centrale områder over for ShippingWatch.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere