ShippingWatch

MPC Container Ships henter 50 mio dollars på børsen

MPC Container Ships har i en ny aktieudstedelse skaffet 50 mio. dollars på Oslo Børs til nye investeringer i mindre containerskibe.

CEO i MPC Container Ships Constantin Baack. Foto: MPC Container Ships

Skibsejeren MPC Container Ships, der i løbet af det seneste år har købt massivt op af feedertonnage, har rejst flere penge til opkøb.

Det tyske selskab, der er noteret på børsen i Oslo, udstedte 12. juni 7,25 mio. nye aktier. Aktierne blev solgt til en pris på 54 norske kroner stykket og betød dermed en kapitalindsprøjtning på 50 mio. dollars.

"Nettoprovenuet fra aktieudstedelsen vil blive brugt til at forfølge fremtidige investeringer i containerskibe og generelle formål for virksomheden," skriver MPC Container Ships i en meddelelse til Oslo Børs.

MPC Container Ships kom for nylig med et regnskab for første kvartal i år, som viste et overskud på en halv mio. dollars. Det var en forbedring fra et underskud på 2,1 mio. dollars i fjerde kvartal 2017.

Selskabets erklærede mål er at nå en flåde på 100 feederskibe, og det er det godt på vej til. Ved udgangen af første kvartal ejede MPC Container Ships 64 skibe. Siden er fire skibe mere blevet føjet til listen.

MPC Container Ships får lille overskud i første kvartal

MPC Container Ships' flåde rammer 68 skibe

MPC Container Ships vil fortsætte væksten i 2018

Forsiden lige nu

Rasmus Jarlov et ubeskrevet blad i dansk shipping

Danmarks nye erhvervsminister har både inden for borgens mure og i offentligheden gjort sig bemærket som en kontroversiel person, der ikke går af vejen for en politisk fejde, et privat opgør med kendis-kæresten på nettet eller en vild dans for åben skærm. Spørgsmålet er, om han får en meget kort karriere som minister.

DFDS har akut mangel på it-medarbejdere

Trods sin status som et af Danmarks største rederier, har DFDS svært ved at tiltrække medarbejdere til sin it-afdeling. Rederiet er langt fra det eneste med det problem.

Danske rederier: Handelskrig kan ramme os hårdt

"Det er skidt nyt for dansk søfart og ikke mindst for gastank, at det nu ser ud som om, vi er vidne til en regulær handelskrig mellem USA og Kina," siger Andrew McPhail, kommerciel direktør i Evergas.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere