ShippingWatch

Cosco forventer vækst på containermarkedet i 2018

Den kinesiske containergigant Cosco Shipping forventer, at opsvinget i verdenshandlen vil gøre livet lettere for containershipping i 2018. Rederiet vendte i 2017 et stort underskud til et markant overskud, skriver Reuters.

Foto: /ritzau/AP

Kinesiske Cosco Shipping formåede i 2017 at lande et stort overskud efter en rød bundlinje i 2016.

De gode takter i form af blandt andet en bedre verdensøkonomi vil fortsætte med at præge markedet i år, vurderer rederiet i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet.

"Med opbakning fra den fortsatte forbedrings-trend i den globale økonomi og handel, er det forventet, at væksten i efterspørgslen på containershipping vil være stærkt understøttet," lyder det fra Coscos ledelse i en regnskabsmeddelelse, skriver Reuters.

Dog advarer rederiet om, at den store bølge af leveringer på kæmpeskibe kan påvirke opsvinget.

Cosco Shippings overskud løb i 2017 op i 2,7 mia. yuan svarende til 429,4 mio. dollars. Det var en stærk forbedring i forhold til 2016, hvor underskuddet hos containerrederiet lå på 9,9 mia. yuan.

Rederiet omsatte i 2017 for 90,4 mia. yuan, hvilket var en stigning på 30 pct. i forhold til 2016.

Kinesiske Cosco lurer på opkøb af havne 

Cosco tager tronen som største rederi af USA's import 

Én alliance sidder på hovedparten af global ordrebog 

Mere fra ShippingWatch

3i køber AMP ud af Esvagt

Kapitalfonden 3i, der ejer halvdelen af Esvagt, har aftalt med virksomhedens anden ejer, kapitalfonden AMP Capital, at overtage hele Esvagt for 268 millioner britiske pund, så 3i bliver eneejer. Handelen ventes at falde på plads i første kvartal 2022.

Ugens bedste historier på ShippingWatch

Det var tid til procedure i Dan-Bunkering sagen, hvor anklageren kræver bøde- og fængelsstraf. 2022 tegner til at blive nyt hæsblæsende containerår, klima spillede afgørende rolle i Lasse Kristoffersens beslutning om jobskifte i en uge, hvor Norden lagde tørlast og tank sammen i ny struktur.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs