ShippingWatch

Cosco opretter shippingfond med kinesisk partner

Shippingkoncernen Cosco har stiftet en ny fond sammen med en partner, som er kontrolleret af den kinesiske stat. Formålet er at investere bredt i shipping, skriver et branchemedie.

Foto: AP/Polfoto/Arkiv

Det kinesiske konglomerat China Cosco Shipping Group har oprettet en ny fond, som skal investere bredt i shipping.

Fonden er stiftet sammen med den kinesiske partner China Cinda Asset Management, der specialiserer sig i at investere i nødlidende aktiver, og som er kontrolleret af det kinesiske finansministerium.

Sammen skyder partnerne 153,3 mio. dollars i projektet, som vil blive drevet som en yuan-fond, skriver branchmediet Lloyd's List. Det svarer til knap en milliard kroner.

Det nye samarbejde får navnet Cosco Cinda Investment, og formålet er at investere i shipping, udstyr til shipping og andre aktiver, som er relateret til den maritime industri.

Ejerskabet bliver delt ligeligt mellem de to partnere. Der er dog endnu ikke underskrevet en bindende aftale mellem Cosco og Cinda, skriver Lloyd's List.

I maj annoncerede Cosco, at det var i færd med at søsætte en stor shippingfond, som ville blive delt op i en dollar-fond og en yuan-fond. Det er uvist, om den nye yuan-fond er en del af det projekt.

Medie: Kinesisk bank skyder 15 mia dollars i silkevejen

Cosco Shipping sætter 3 mia dollars af til havneinvesteringer

Cosco søsætter stor fond til shipping

Forsiden lige nu

Ardmores topchef går imod konkurrenters opkøbsiver

I modsætning til flere af sine konkurrenter mener topchefen i Ardmore Shipping ikke, at der behov for at konsolidere i produkttank. Diskussionen er drevet af investorer, som prøver af komme ud, siger han til ShippingWatch.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere