ShippingWatch

Statoil har fundet en skattekiste med olie i Nordsøen

Brancheorganisationen Oil and Gas UK kalder Statoils nye opdagelse af olie for et tegn på tiltro til fremtiden i Nordsøen, der ligeledes ventes at vække investorernes interesse.

Foto: PR-foto: Statoil

Statoil gør nyt fund i Nordsøen. Det norske olieselskab har fundet omkring 130 mio. tønder olie i Moray Basin, der med de nuværende oliepriser har en estimeret værdi på omkring fem mia. pund.

Det skriver the Telegraph.

Brancheorganisationen Oil and Gas UK kalder opdagelsen af olie for et "tegn på tiltro" til fremtiden i Nordsøen, der ligeledes ventes at vække investorernes interesse.

Lavt investeringsniveau presser leverandører i olieindustrien

Efter et kollaps i oliepriserne har interessen for Nordsøen været aftagende. Tendensen har sat sig præg på analytikernes forventninger til dette års investeringer i regionen, der anslås at falde til et rekordlavt niveau på omkring 9 mia. pund.

I løbet af sommeren har Statoil boret tre forskellige steder i Nordsøen, hvor to af boringerne leverede "skuffende" resultater. I tredje forsøg stødte olieselskabet på vandsøjler fyldt med sand, der gav anledning til nærmere undersøgelse.

"Resultatet viser, at vi traf den rigtige beslutning om at bore i oliekilden. Det viser sig, at der er et betydeligt potentiale i det udviklede basin," siger Jenny Morris, der leder af Statoils afdeling i Storbritannien, til the Telegraph.

Statoil borer sig til ny skuffelse i Barentshavet

Statoil tildeler Bilfinger milliardkontrakt

Statoils olieboringer i Barentshavet skuffer

 

 

 

Forsiden lige nu

Sirius-sag kan trække ud i årevis: "Det er komplekst"

Tre uger efter det sidste retsmøde venter Sirius Shipping fortsat på en afgørelse i sagen om brud på udlændingeloven. Der kan dog gå flere år, før sagen bliver afgjort, hvis den ender med at blive sendt videre til EU-Domstolen.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Ugen på ShippingWatch bød på flere Maersk-overskifter med kapitalmarkedsdag og nye oplysninger om Hamburg Süd. Samtidig præsenterede J. Lauritzen regnskab, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kom med en markant kritik af sydkoreansk statsstøtte.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere