ShippingWatch

Transocean tager milliard-nedskrivning på seks rigge

Transocean vælger nu at pensionere en række af sine rigge, der har været taget ud af markedet, oplyser verdens største rigselskab i en meddelelse.

Foto: Transocean

Amerikanske Transocean har sendt seks rigge på pension, oplyser selskabet i en meddelelse. De seks rigge var alle taget ud af markedet, som har været og er under gevaldigt pres af for mange rigge i markedet og for lidt at lave.

De seks rigge vil blive sendt til ophugning, skriver Transocean, der samtidig tager en stor nedskrivning på 1,4 mia. dollars på riggene, der kan operere på ultradybt vand.

"Vi fortsætter med at forbedre kvaliteten på vores flåde gennem nye højtspecialiserede aktiver og pensioneringen af ældre og mindre konkurrencedygtige rigge," siger CEO Jeremy Thigpen i meddelelsen.

Netop skrotning af rigge er helt nødvendigt for at forbedre markedet, har iagttagere påpeget gennem længere tid. Det samme er en konsolidering blandt de mange spillere, hvor Transocean selv for nylig overtog norske Songa Offshore.

Desuden er den amerikanske riggigant blevet nævnt i som en mulig køber af Maersk Drilling, som også er en del af pulespillet, når det kommer til en konsolidering af markedet.

I andet kvartal fik Transocean et underskud på knap 1,7 mia. dollars. Årsagen var en nedskrivning på knap 1,6 mia. dollars på salget af 15 jack-up-rigge til det norske selskab Borr Drilling.

Transocean køber norske Songa Offshore

Maersk Drilling anses som det næste opkøbsmål

Borr Drilling vil børsnoteres i Norge

Forsiden lige nu

Sirius-sag kan trække ud i årevis: "Det er komplekst"

Tre uger efter det sidste retsmøde venter Sirius Shipping fortsat på en afgørelse i sagen om brud på udlændingeloven. Der kan dog gå flere år, før sagen bliver afgjort, hvis den ender med at blive sendt videre til EU-Domstolen.

Her er ugens vigtigste historier på ShippingWatch

Ugen på ShippingWatch bød på flere Maersk-overskifter med kapitalmarkedsdag og nye oplysninger om Hamburg Süd. Samtidig præsenterede J. Lauritzen regnskab, mens erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) kom med en markant kritik af sydkoreansk statsstøtte.

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere